Krop & Sind

Få en god start på det nye år

Af Line Sølvhøj Jensen 2. august 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er nu, du har chancen for at starte på en frisk og få et supergodt skoleår. Læs her, hvordan du får den perfekte skolestart.

Er du træt af at være den, du var hele sidste skoleår? Og vil du gerne starte på en frisk? Vi guider dig til, hvordan du får en god start på det nye skoleår.

Slut med at være hende den stille
Er du kendt som klassens stille mus? Så har du nu chancen for at bryde ud af den rolle. Allerede fra første skoledag skal du sørge for at snakke med de fleste i klassen. Spørg om de har haft en god ferie, hvad de har lavet og så videre. Når du først begynder at snakke mere med dem i din klasse, så bliver det også nemmere at sige noget i timerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fra nu af laver jeg alle lektierne
Har du fået en dårlig vane med ikke altid at få lavet dine lektier? Så er det godt, at der nu starter et helt nyt skoleår, og du nu har muligheden for at følge med fra start af. Prøv at gøre det til en vane at lave lektier, så snart du kommer hjem fra skole. Selv om der er flere dage til, at du skal have faget, så lav lektierne så snart, du kan. På den måde er du hele tiden foran med lektierne. Se, hvordan du får tid til lektierne her.

Læs også: 10 ting, der gør det sjovere at gå i skole.

Træt af at være hende den sjove?
Har du hele tiden været klassens fjollehoved? Bare rolig, du behøver ikke at skulle forblive i den rolle. Prøv fra første skoledag at være mere dæmpet og afslappet. Mange af jer har sikkert forandret jer i ferien, og det er helt okay ikke at være så meget på og være mere alvorlig omkring skolen nu. Du kan for eksempel være lidt mere stilet den første skoledag, så du signalerer, at du ikke længere er så fjollet.

En ny, sund livsstil
Har du spist lidt for meget chokolade til mellemmåltid, og erstattet den sunde madpakke med en lækker pizza lidt for mange gange? Brug det nye skoleår på at starte på et sundt liv. Lav en god og sund madpakke, som mætter, drik godt med vand og spis mellemmåltider inden frokost og om eftermiddagen. Læs her, hvordan du får en sund krop.

Bliv ven med lærerne
Hvis lærerne har været lidt for meget efter dig sidste år, så er det på tide at gøre noget ved det. Et godt trick er at lytte efter i timerne og kigge på læren, når han eller hun siger noget. Det er også vigtigt, at du siger noget i timerne. Hvis der er noget, du ikke forstår, så ræk hånden op og spørg læren. Det viser, at du er interesseret i at lære tingene.

Bliv hende den populære
Nu må det altså gerne snart være dig, som drengene falder for! Hvis du gerne vil være populær blandt drengene, så brug din charme og vis dem, hvor sød en pige, du egentlig er. Her kan du blive guidet, hvordan du endelig får scoret ham det lækre.

MestLæste