Vi Unge

7 drømme alle drømmer

Af Stine Bødker Nielsen 30. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vågner du også nogen gange fra en mystisk drøm, hvor du fløj rundt? Find ud af, hvad de mest almindelige drømme er, og hvad de betyder!

Har du nogensinde drømt, at dine tænder faldt ud? Så er du ikke alene. Det er nemlig en af de mest almindelige drømme, der findes. De drømme, som alle har, er tit mere intense end andre drømme. Vi husker dem bedre, og så handler de i virkeligheden om store forandringer i dit liv …

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sov dig smuk

Her er syv af de mest almindelige drømme:

Du er nøgen

Det drømmer du: Du er et offentligt sted - i skolen, i indkøbscentret, i klubben, og pludselig opdager du, at du er nøgen eller kun har undertøj på. Du skammer dig og forsøger at gemme dig, men det lykkes ikke - til gengæld er folk ret ligeglade med, at du er nøgen.
Det betyder det: Mærkeligt nok handler drømmen som regel om positive forandringer i dit liv. Du er i gang med noget, du ikke har prøvet før, eller er ret ny til. Måske har du fået en ny kæreste eller et studiejob, og du føler dig ikke helt sikker på dig selv. Du føler dig sårbar, og at alle kan se, hvilken newbie du er, men heldigvis prøver drømmen at fortælle dig, at folk ikke er klar over det. Og du har tid til at vænne dig til din nye situation.

Du bliver forfulgt

Det drømmer du: Du bliver jagtet af et monster, en ond mand, en bil eller noget andet. Det er et spørgsmål om liv eller død, men selv om du prøver at flygte, kan du ikke bevæge dig, og din forfølger kommer nærmere …
Det betyder det: Du kan have nogle små bekymringer. For eksempel kan du være bange for konflikter eller ustabilitet. Det kan også være, der er noget, som stresser dig, og som du prøver at løbe fra.

Læs også: Sov godt ...

Du taber dine tænder

Det drømmer du: Du synes, det føles underligt i din mund. Du lader tungen glide hen over tænderne og opdager, at de er helt løse. Tænderne begynder at falde ud, og du kan mærke det hele i din mund.
Det betyder det: Der er noget i dit liv, som du ikke føler, du har kontrol over. Du har svært ved at sig fra og tage beslutninger, måske er du endda på vej i en retning, du ikke har lyst til at gå. Drømmen er et tegn på, at det går dig meget på, og at du skal blive bedre til at være selvsikker og stå fast.

Du flyver

Det drømmer du: Du svæver igennem luften, og det føles fantastisk.
Det betyder det: Hvis du slapper af og nyder udsigten, mens du flyver, er det tegn på, at du har styr på dig selv og dit liv. Hvis du ikke kan kontrollere din flyvning, eller du bliver distraheret, betyder det, at der er nogen eller noget, som står i vejen i dit liv.

Læs også: 10 tips til at falde i søvn

Du falder

Det drømmer du: Du falder pludselig ned fra noget højt - et bjerg, en bro, en trappe, og det giver et ubehageligt sug i maven.
Det betyder det: Du føler, at du ikke har kontrol over dit liv. Du er bange for at miste din kæreste, din veninde eller måske dumpe en eksamen. Drømmen er et tegn på usikkerhed.

Du er til eksamen

Det drømmer du: Du er inde til eksamen hos din lærer og censor, og det føles vildt ubehageligt.
Det betyder det: Du er i en situation i dit liv, hvor du føler, det er en prøve, som kræver mod. Det kan være, du tvivler på dig selv og dine evner. Det kan også være, du er meget selvkritisk og har det skidt med at blive bedømt. Drømmen kan være et tegn på, at du skal arbejde med din selvtillid.

Jorden går under

Det drømmer du: Kæmpe oversvømmelser, jordskælv eller måske endda ildkugler, der regner ned fra himlen. Jorden er ved at gå under, og du ved, at din familie og venner snart dør. Og der er ikke noget, du kan gøre ved det!
Det betyder det: Drømmen betyder ikke, at jorden snart går under. Det handler om, at du er bange for, at DIN verden styrter sammen, og at du mister de ting, som i dag gør dig glad. Drømmen vil gøre dig opmærksom på din frygt - prøv at slappe mere af i hverdagen.

Hvad er det mærkeligste, du har drømt?

Læs her, hvorfor du IKKE skal sove med makeup:

DerforskalduIKKEsovemedmakeup

Hvis du ikke renser din hud om aftenen, er der ret stor risiko for, at din hud bliver uren, da overskydende fedt, makeuprester og snavs fra hele dagen vil samle sig i porerne. Så for at undgå store, sorte porer, som senere kan blive til bumser, skal huden altså renses inden, du hopper under dynerne.
Hvis du sover med din mascara på, risikerer du at knække dine øjenvipper. Du har samtidig større risiko for at få infektioner, da øjenmakeuppen nemt kan sætte sig i dine øjenkroge i løbet af natten og dermed give dig øjenbetændelse eller anden irritation ved øjet. Ikke lækkert!
Din hud vil simpelthen sige fra på et tidspunkt, hvis den ikke bare engang imellem får lov til lige at få et pusterum fra den fede foundation og pudderet. Hvis du ikke giver den ”luft” om natten, vil den derfor med tiden begynde at se grå og trist ud.
Din hud har faktisk brug for mere fugt, end du lige tror – særligt, når det begynder at blive koldere udenfor. Derfor er det supervigtigt, at du giver din hud lov til at hvile uden makeup, så den kan genopbygge og fugte sig selv med en god creme i løbet af natten.
Det er bevist, at din hud ser yngre ud i længere tid, hvis du er god til at rense og pleje den. Hvis du ikke allerede har det, så find derfor en god renserutine, som du kan overskue. Du kan eksempelvis rense din makeup af lige efter aftensmaden, så du ikke bliver for træt omkring din sengetid, hvor du lige har ligget to timer på sofaen. Brug en god olie eller creme og massér den godt ind i huden, for på den måde stimulerer du hudens blodkar, og det får den til at se frisk ud dagen efter.

MestLæste