Kendte

Avril Lavigne: Europæiske fans er vilde

Af Sisse Andersen 9. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er lige kommet en ny Avril Lavigne live-dvd på gaden. Her fortæller hun om turnélivet

Avril Lavigne har fuld gang i sin verdensturné "The Best Damn Tour", som også var forbi Danmark i juni. Nu kan du se Avril live hjemme i din stue, for hun har nemlig udgivet en dvd, der er optaget ved en koncert i Toronto.

"The Best Damn Tour" er Avril Lavignes hidtil største show med masser af dansere, glimmer og vildt lysshow. Og selv om Avril er blevet gift er hun bestemt ikke blevet mindre vild på scenen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Nej, overhovedet ikke. Det ændrer jo ikke ved, hvem jeg er. Jeg er bare mere glad nu, siger den 23-årige stjerne, der dog må passe lidt på sig selv, når hun er på tur.

- Jeg sørger altid for at drikke masser af vand for at passe på min stemme. Jeg har mistet den en gang og måtte aflyse nogle koncerter i USA. Jeg var så nede over det, men det er bare hårdt for din stemme, når du giver fem shows i træk. Nu har jeg fået en sangtræner, så nu er min stemme på toppen igen.

Vil selv bestemme
Frk. Lavigne kan bedst lide at bestemme selv. Så hun håndplukker sine dansere, vælger numre og bestemmer selv, hvad hun skal have på på scenen.

- Jeg har ingen stylist, jeg har bare mit eget look. Jeg har en stil, der tilfældigvis er anderledes end de fleste andre i Hollywood, siger Avril, der efter at have turneret i det meste af verden efterhånden har et ret godt billede af koncertgængerne i de forskellige lande.

- De udenlandske fans er generelt mere vilde. Jeg ved ikke, hvad det er, men i Europa går folk bare så meget op i det. Det er altid fedt at spille der, fordi folk bare flipper ud og nyder det.

MestLæste