Kendte

Miley Cyrus svarer igen på Bieber-rygter

Af Thomas Flindt 13. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mange rygter går på, at Miley Cyrus og Justin Bieber har været sammen, og nu udtaler Miley sig om rygterne!

Ifølge rygterne er både Justin Bieber og Miley Cyrus blevet singler efter lange forhold med henholdsvis Selena Gomez og Liam Hemsworth, og derfor mener mange medier nu, at de to stjerner har fundet sammen.

Læs også: Justin Bieber på date i Disneyland?

Rygterne blev ikke mindre af, at et musikalsk samarbejde mellem Justin Bieber og Miley Cyrus blev offentliggjort. Selena Gomez skulle ifølge kilder ikke være glad for samarbejdet, fordi Justin og Miley før har været sammen, og historierne så for alvor ud til at være sande, da Justin Bieber blev set udenfor Mileys hus.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men alt sammen er én stor løgn - i hvert fald ifølge Miley Cyrus:

- Umuligt! Jeg er forlovet, svarede Miley, da Hot 99.5FM spurgte ind til rygterne.

Læs også: Selena Gomez - Jeg ved, hvad jeg fortjener

Miley Cyrus' overraskende svar afkræfter dermed rygterne om en flirt med Justin Bieber, men samtidig puster det liv i hende og Liam Hemsworths forhold.

Flere kilder havde ellers fortalt, at Miley Cyrus var single, og billeder af Liam Hemsworth kørende væk fra parrets hus med alle sine ting lignede et tydeligt bevis på, at det var slut mellem Miley og Liam.

Se videoen: Justin Bieber kysser Selena Gomez backstage

Puha, det var en ordentlig omgang. Hvad siger I til alle rygterne? Er Miley Cyrus og Liam Hemsworth stadig sammen? Og har Justin Bieber flirtet med Miley?

MestLæste