Kendte

Hvad betyder Ariana Grandes kryptiske besked?

Af Marie Søndergaard 5. august 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ariana Grande skriver, at hun har haft en virkelig hård sommer. Har det noget med Jai Brooks at gøre? Læs beskeden her.

Det er svært ikke at blive rørt over den lange besked, som Ariana Grande har skrevet på twitter! I juli mistede hun sin bedstefar, og i den forbindelse var der åbenbart flere, der skuffede hende og ikke var der for hende. Mange udenlandske medier skriver nu, at det blandt andre er Jai Brooks, hun skriver om, og at de nu har slået op.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ariana Grande: - Derfor ingen duet med Bieber

- Du lærer meget om kærlighed, livet og folk omkring dig under livskriser. Juli var smertefuld for mig på grund af mange ting, men af alle de personlige tab, jeg led, var tabet af min bedstefar, en rigtig gentleman, det eneste, der betød noget, starter Ariana den lange besked.

Hun har altså lidt flere personlige tab, og flere kilder siger, det handler om Jai, fordi hun ikke føler, han var der for hende, da hun var ked af det.

Læs også: Ariana Grande: - Jeg var ikke utro

- Jeg håber, I vil omgive jer selv med mennesker, som virkelig vil være der for jer i svære tider og ikke kun i de gode. Jeg takker alle dem, der var der for mig, da jeg havde brug for det, for dem, der ikke var, har knust mit hjerte, skriver Ariana også i beskeden.

Det er længe siden, at Ariana og Jai har skrevet til hinanden på de sociale medier, og da Arianas bedstefar døde, skrev hun på twitter, at det var hendes venner, som havde hjulpet hende gennem den første svære tid.

Læs også: Ariana Grande: - Jeg snakker ikke med min far

Vi ved ikke, hvad vi skal tænke om Arianas besked, men vi kunne da ikke forestille os, at Jai med vilje ikke har været der for hende - hvis det overhovedet er ham, det handler om.

Hvad tænker I om det hele?

SeArianaGrandesvildeforvandling

MestLæste