Kendte

Xander er årets danske stjerne

Af Line Sølvhøj Jensen 6. april 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I årets Kids Choice Awards blev Xander kåret til årets danske stjerne.

Xander er en af Danmarks helt nye talenter, og faktisk er han nu så stor herhjemme, at han i årets Kids Choice Awards er blevet kåret som årets danske stjerne.

Xander havde én stor konkurrent til Kids Choice Awards, og det var Kronprins Frederik. Men Xander var altså den, der fik allerflest stemmer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg er herre glad for at vinde denne her pris - det er faktisk den første pris, jeg nogensinde har vundet! Tusind tak til alle dem, der har stemt på mig, sagde Xander.

Læs også: Kom til koncert og mød Xander.

Basim var den danske vært ved Kids Choice Awards, og han interviewede stjerner som blandt andet Miley Cyrus og Willow Smith.

Blandt de andre vindere var blandt andet:

• Justin Timberlake, der modtog Nickelodeons ærespris "Big Help Award"
Miley Cyrus for bedste skuespillerinde
• Johnny Depp for årets bedste skuespiller
Justin Bieber for bedste sanger

På søndag den 10. april klokken 17.30 kan du se Kids Choice Awards på Nickelodeon, hvor Xander modtager prisen for årets danske stjerne.

Læs også: 10 stjerner, du skal holde øje med.

MestLæste