Krop & Sind

Gode steder at møde en fyr

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du et sted, hvor du kan møde en sød fyr? Læs med her, og få gode råd til, hvor du kan møde dit kommende crush.

Nogle gange dukker fyrene op helt af sig selv, og andre gange må man kigge sig lidt grundigere om efter ham den søde. Vi har samlet de bedste steder at møde en fyr.

Mød ham til sport
Du kan altid møde nogle hotte fyre til sport. Måske går du selv til noget, hvor der også er drengehold, og ellers kan du og veninderne tage til en af jeres venners fodboldkamp og kigge på de søde fodbolddrenge. Så er du også helt sikker på, at du finder en sporty fyr med en lækker krop!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hjælp! Jeg tør ikke snakke med mit crush

I skolen
Skolen er det oplagte sted til at møde en sød fyr. Det behøver slet ikke være at være en fra din egen klasse og nødvendigvis heller ikke på din årgang. Måske gemmer den rette fyr for dig sig i trinet under eller over dig, så husk at kig lidt omkring i frikvarterne, og se, om din drømmefyr bevæger sig rundt i mellem drengene.

Feriefyr
Er du på ferie et sted, hvor der også bor mange andre på din alder tæt på jer? Så skal du helt sikkert kigge lidt efter og se, om du kan spotte en lækker fyr der. Måske bliver han dit hotte ferie-crush, som du kan hygge med igennem ferien, og der er ikke noget, der skal stoppe jer fra at blive ved med at ses, når I kommer hjem igen! Og er I af sted på badeferie, kan man jo ikke undgå at se, hvordan han ser ud i badeshorts, og det skader vel heller ikke.

Læs også: Hjælp, alle andre har sex!

Find ham til festen
Er der fest på skolen eller i andre sammenhænge, kan du være på udkig der! Måske får du øje på nogen, du ikke har set før, og ellers kan det være, at du får set nogle af dine drengevenner i et helt andet perspektiv, når I mødes til et anderledes arrangement, end I plejer.

Fitnesscenteret
Udover at gøre dig sund og glad, har fitnesscentrene også andet at byde på. Her kan du nemlig også møde en masse søde fyre. Og hvis du søger en dreng med en god krop, er det helt sikkert et godt sted at starte. Et godt tip til at komme i kontakt med ham i fitnesscenteret er at spørge ham om hjælp til at vise dig nogle af øvelserne med vægtene eller maskinerne - uanset om du kan finde ud af dem eller ej. Hihi.

Læs også: Sådan flirter du på Instagram

Til koncert
Fordelen ved at finde en sød fyr til en koncert er klart, at I er sikre på, at I har samme musiksmag og deler en interesse på det område. Måske er det lidt svært at snakke sammen, mens koncerten er i gang, men der er en god mulighed for at danse, og ellers kan I jo altid snakke i pausen eller efter koncerten er slut.

På fritidsjobbet
Har du et fritidsjob, skal du helt sikkert til at lægge mærke til, om der er nogle søde fyre, som du kan snakke med der. Fordelen er, at I er sikre på at komme til at se hinanden rigtig mange gange, og derfor behøver du ikke at stresse over at skulle tage skridtet hurtigt, inden I ikke ser hinanden igen. Her er der masser af tid til at fjolle sammen og lære hinanden bedre at kende.

Læs også: Fritidsjob: Sådan skriver du en god ansøgning

Hvor synes I, de bedste steder til at møde en fyr er?

Læs her, hvordan du får snakken til at flyde på daten ...

snakkentilatflydedaten

På en date skal du huske altid at være dig selv. Ofte kan man komme til at være en helt anden, hvis man er nervøs. Det er en god idé at tænke på, at du bare skal sige ting, som du også ville sige, hvis du var sammen med dine veninder. (Okay, måske ikke det hele, men næsten…). Hvis dine veninder synes, du er skøn og elsker dig for de ting, du siger, vil dit crush helt sikkert også synes godt om dig. Og hvis ikke han gør det, er I nok bare ikke rigtige for hinanden!
Foto: Shutterstock
Et godt samtaleråd på daten er, at du og dit crush sådan cirka skal snakke lige meget! Både fordi det er nederen at være den, der dominerer samtalen fuldstændig, men også fordi det kan være forfærdeligt, hvis man ikke kan få et eneste ord indført fordi, den anden bare snakker konstant. Du kan selvfølgelig ikke bestemme, hvor meget dit crush skal snakke, men tænk over at følge reglen selv!
Foto: Shutterstock
En god samtale fungerer ofte sådan, at man lytter opmærksomt for efterfølgende at spørge ind til de ting, man hører. Fortæller dit crush dig for eksempel, at han elsker at stå på ski, kan du spørge, om han ofte er på skiferie, hvor hans yndlingsskisportssted ligger, og om han måske har prøvet at stå på snowboard og så videre. De relaterede spørgsmål giver mulighed for helt nye samtaleemner…
Foto: Shutterstock
Et andet råd er at balancere jokes, sjove og seriøse samtaleemner. Joker du KONSTANT, kan der nok godt være en risiko for, at han vil opfatte dig som en lidt fjollet og useriøs type. Snakker du på den anden side kun om døden, rummet og fremtiden, vil han nok synes, at du er lige lovlig tør og dyb. Tænk over at finde en god balance mellem at være sjov, kæk og vaks – samtidig med, at du også sagtens kan snakke om lidt dybere ting, du har reflekteret over.
Foto: Shutterstock
Når man er på date, skal man helst flirte, (hvis man altså kan lide ham, man er på date med!) Et godt flirtetip kan for eksempel være, at du driller dit crush lidt, smiler og griner sødt eller stiller lidt mere personlige spørgsmål, end du ellers ville gøre.
Foto: Shutterstock
Det sidste råd er nok det vigtigste – det handler nemlig om, at du bare skal være den, du er. Prøver du at være en anden, eller går du strategisk efter at flirte på en bestemt måde, vil det virke falsk. Tag daten som den kommer, tænk over rådede her – men husk altid at være dig selv!
Foto: Shutterstock

Læs mere om

MestLæste