mode

Lær at håndtere kiksede modetrends

Af Trine Sofie Meincke 6. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der kommer hele tiden nye modetrends til, og man kan nemt blive forpustet af at prøve at følge med. Trine

Mange tror, at det bare handler om at være med på moden, uanset om moden klæder en eller ej, og det er IKKE rigtigt!

Nøglen til succes i klædeskabet er at blive bevidst om, hvad man ser godt ud i, og hvad der nok vil være pænere på veninden. Men hvis du bare VIL være med på de nye trends, er der heldigvis råd at hente - læs med her, hvor vi giver dig fire måder til at få vanskelige trends til at fungere for dig:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stærke farver
Hvis du er vant til kun at gå i sort tøj, kan det være en lidt skræmmende oplevelse pludselig at skulle klæde dig i neon-pink eller skrigende gul - bare fordi moden siger, at det er hot. Start i det små med for eksempel et tørklæde i en stærk farve, og bevæg dig så langsomt frem mod en mangefarvet kjole. Læg mærke til, hvilke farver der klæder dig bedst, så vil du med tiden begynde at elske tøj med mange farver.

Læs også: Vær din egen stylist.

Høje hæle
Det er vigtigt, at du har sko på, som du kan gå i, og som ikke klemmer. Men det ville jo være løgn, hvis vi sagde, at det ikke betyder noget, at skoene er flotte! Men at nogle sko er flotte betyder altså ikke, at de lige klæder dig. Kraftige hæle er tit moderne, og de er ofte nemmere at gå i end de tynde hæle. Desværre kan det se fjollet ud, hvis du har meget tynde ben. SÅ ligner det, at det er skoene der kommer med dig. Vurder, hvilken type sko der passer bedst til dine ben og fødder, og gå efter dem - uanset hvad moden siger!

Mønstret tøj
Mønstret tøj kan være rigtig flot, men desværre har mønster den effekt, at den får dig til at se bredere ud. Det er fint, hvis du er tynd, men hvis du ikke ønsker at se bredere ud, skal du nok holde dig til ensfarvet tøj, og helst den mørke af slagsen.

Flæser og blonder
Flæser vil altid blive forbundet med at være sød og nuttet. Det er rigtig sødt til små børn at have flæser på fra top til tå, men som teenager skal man nok holde lidt igen med dem. Det er superflot at have en bluse på med en lille smule flæser eller blonder, men det er vigtigt at finde grænsen, så du bliver smuk uden at være nuttet. Hold dig derfor til kun at have ét stykke tøj på med blonder af gangen, så er du på den sikre side.

MestLæste