Vi Unge

Takt og tone

Af Line Sølvhøj Jensen, Foto: Shutterstock 16. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sådan skal du opføre dig og absolut ikke opføre dig, når du skal ud!

Vi guider dig til, hvordan du skal opføre dig - og hvordan du altså slet ikke skal opføre dig!

Det skal du gøre:

• Kom til den tid, du er blevet inviteret. Hvis du kommer for sent, må du selvfølgelig undskylde mange gange.

• Hils pænt på alle og sig dit navn til dem, du ikke kender. Det er en god idé at give dem hånden, når du hilser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

• Lyt interesseret, når nogen fortæller dig noget - også selv om du er megaligeglad!

• Hvis der er flere sæt bestik ved din tallerken, så skal du starte med at bruge bestikket, der ligger yderst - altså længst væk fra tallerkenen.

• Tag små portioner, når du øser op på din tallerken, så du ikke ender med ikke at kunne spise halvdelen. Det synes nogen er uhøfligt.

• Læg din serviet i skødet, når du har brugt den. Det er uhøfligt at lade den ligge på bordet, når du har tørret mund i den.

• Når du er færdig med at spise, så læg din kniv og gaffel parallelt på skrå på tallerkenen.

• Husk at sige tak for mad.

Det skal du absolut ikke gøre:

• Det er strengt forbudt at bande eller bruge udtryk som "fuck" og "pisse", når du snakker.

• Lad vær med at kaste dig over maden. Nogen gange begynder man først at spise, når dem, der holder festen, begynder.

• Ikke noget med at grine af den gamle mormor, der hverken kan høre eller se.

• Du må ikke udbryde "AD!" om maden, hvis du ikke kan lide den.

• Brug aldrig din egen gaffel til at snuppe en kartoffel fra fadet.

• Snak ikke med mad i munden. Tyg af munden, inden du svarer folk.

• Selv om familien er megairriterende, så er himmelvendte øjne og åh-hvor-jeg-hader-det-her-suk altså no go!

• Lad vær med at tømme kagefadet fra start af. Der skal jo helst gerne være et stykke til alle!

• Husk at sige, at det var rigtig hyggeligt, når du tager hjem - også selv om det har været en topnederen aften!

MestLæste