Vi Unge

Hold den fedeste One Direction-fest

Af Luise Gregersen 5. december 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er altid en anledning til at spille One Direction alt for højt og danse fjollet med sine veninder. Vi guider dig til, hvordan du holder den fedeste One Direction-fest!

Invitationer
Du kan lave de fedeste invitationer til din fest på din computer! Brug dit yndlingsbillede af drengene og match tekstens farve til det tøj, de har på. Hvis du mangler en sjov idé til invitationerne til din fest, kan du for eksempel bruge One Directions sangtekster! Eksempel:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Kære Amalie. Jeg håber, at du vil komme til min One Direction-fest på lørdag. Vi skal danse hele aftenen til "the best song ever". Lad os "live while we're young" og "stay up all night and jump around". Tag din "little black dress" på, så skal vi nok få skabt nogle "midnight memories".

Læs også: Shop One Direction-merchandise

Navneskilte
Lav sjove og festlige navneskilte sammen med dine gæster. I stedet for at skrive deres navne får de selv lov til at udfylde skiltet med det navn, de ville have, hvis de scorede deres yndlings-Directioner. Hvis man for eksempel er vild med Louis, skriver man: "Mrs. Louis Tomlinson" på sit navneskilt. Det er vildt sjovt at se, hvem af drengene, der er flest til festen, der er vilde med.

Quiz
Del festen op i to hold, der skal konkurrere mod hinanden. Find dine yndlingsquizzes om One Direction på www.viunge.dk og skriv spørgsmålene ned. Når du har stillet et spørgsmål, skal de, der mener, de ved, hvad svaret er, rejse sig så hurtigt som muligt. Den, der rejser sig først, får lov til at svare, og hvis hun svarer rigtigt, får hendes hold et point. Hvis hun svarer forkert, får det andet hold lov til at svare. Hvis de også svarer forkert, er der ingen, der får point.

Prøv for eksempel den ultimative One Direction-quiz eller tatoveringstesten, hvis det skal være lidt mere svært.

Musik
Det giver sig selv, hvilken musik I skal høre til din fest! I skal selvfølgelig høre One Direction på repeat hele aftenen! Lav en lang playliste med alle de bedste og mest dansevenlige sange. I kan også se, om I kan finde karaokeversioner af jeres yndlingssange og battle om, hvem der kan huske teksterne bedst!

Læs også: Stjæl stilen - One Direction

Pynt
Ingen fest uden pynt, og til din One Direction-fest skal du selvfølgelig bruge så mange plakater med drengene, som du kan få fingrene i! I kan lave jeres egne One Direction-papfigurer. Klik her for at se en video, der viser, hvordan du laver din egen idol-papfigur!

MestLæste