Kendte

Zoella kritiseret for undertøjs-billede

Af Marie Søndergaard 29. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Man skal åbenbart passe virkelig meget på, hvad man lægger på de sociale medier!

YouTuberen Zoe Sugg – bedre kendt som Zoella – er et stort forbillede for rigtig mange over hele verden. Hun er nemlig både sød, sej og dygtig, så det er klart, at mange ser op til hende. Men derfor er der også flere, der er blevet forargede over et billede, Zoella har lagt på sin Snapchat-story.

Læs også: Zoella taler ud om angst

Det er egentlig et meget uskyldigt billede, hvor Zoella ligger i sin seng med nat-bluse på, men folk er blevet sure over, at man kan se hendes underbukser, for de mener, at det er en fejl at vise sådan et ”sexet” billede af sig selv, når man er et forbillede.

Test dig selv: Hvilken slags YouTube-kanal skal du have?

Mange af Zoellas YouTube-kollegaer synes, det er dybt åndssvagt, at man seksualiserer et uskyldigt ”godnat”-billede, og derfor støtter de nu Zoella ved at lægge lignende billeder på deres profiler på de sociale medier.

Hvad synes I om den her sag?

Herunder kan du blandt andet læse Zoellas tips til at blive YouTube-stjerne!

SådanbliverduYouTube-stjerne

- Det fede ved YouTube er, at du kan vælge lige det emne, du har lyst til, lige meget hvor fjollet det er. Beauty er kæmpestort, men jeg laver også videoer om at være teenager, om dating og skøre videoer, hvor jeg bare finder på noget sjovt.
- Folk elsker, når det føles autentisk og troværdigt, så husk at være dig selv. Hvis du kun går ind i det for at få succes, kommer du ikke til at få det.
- Da jeg startede, var mit kamera ikke det bedste, og jeg plejede at filme om aftenen med min bordlampe som den eneste belysning. Så mit råd vil helt klart være, at du optager med et kamera i okay kvalitet, og gør det om dagen med et naturligt lys fra et vindue.
- Det er vigtigt, at du uploader mange videoer, og gerne så ofte du kan. Det betyder også, at du bliver nødt til at elske at gøre det hårde arbejde, for du kommer til at klippe dine videoer selv, og det kan godt være et stort pres - så du skal helt klart have en passion for at lave videoer.
- Det kræver lidt tid og tålmodighed at blive en mester til at lave videoer, men YouTube er faktisk ret simpelt at bruge. Jeg er ikke lige så teknisk god som andre YouTubere, men jeg er selvfølgelig bedre end mine bedsteforældre. Når jeg har et teknisk problem, plejer jeg bare at søge på Google, og så får jeg som regel svar på mit spørgsmål.
- Selv om du kun har fem abonnenter, skal du huske at have fokus på dit publikum og lave godt indhold til dem. Så længe du har det sjovt med det, er det det eneste, der betyder noget.

Læs mere om

MegetMere