Den smukke sangerinde, Selena Gomez, bliver nødt til at aflyse sine to koncerter i Rusland, fordi hun ikke må komme ind i landet!

I Rusland er der nemlig vedtaget en lov, hvor man blandt andet ikke må snakke om homoseksualitet eller for eksempel kysse sin kæreste på gaden, hvis man er lesbisk, og fordi Selena Gomez har talt åbent om, at hun støtter homoseksuelles rettigheder, må hun altså ikke rejse ind i landet.

Læs også: Selena Gomez: Jeg vil bevise, hvad jeg kan

Ifølge en amerikansk forfatter, som har fulgt med i sagen, er det fordi, man er bange for, at Selena Gomez vil bruge sin stjernestatus til at udbrede budskabet om lige rettigheder.

En talsmand for Selena Gomez bekræfter, at hun ikke skal til Rusland, og vi synes, det er rigtig synd for Selena Gomez' russiske fans! Også for Selena, fordi hun helt sikkert er ked af at skuffe dem.