Der går altid en masse rygter om stjernerne, men hvor meget skal man tro på? Vi tjekker rygterne om Jessie J.

Læs også: Weekendens rygter: Rihanna død? Justin og Selena slået op?

Jessie J er fan af Justin Bieber.
Sandt.
- Det er ikke gået op for folk, hvor meget talent han egentligt har. Tænk på, hvor meget han har opnået, og han er ikke engang fyldt 18 endnu. Uanset om man hader eller elsker ham, kan man ikke komme udenom, at han inspirerer tusindvis af mennesker til at følge deres drøm. Og jeg var ret vild med hans film - jeg er en Bieber diva!

Jessie J blev smidt ud af skolekoret som barn.
Sandt.
- Jeg var med i skolekoret i en dag, og så var der nogle af forældrene til de andre børn, der brokkede sig over, at jeg var for god. Jeg var kun 11 år - og jeg blev så knust.

Læs også:
10 facts om Jessie J

Jessie J har en stylist, der klarer makeup og outfits.
Falsk.
- Hvis jeg havde én, der klarede min makeup og mit hår, fandt mine outfits og skrev mine sange - så ville jeg jo bare være en dukke. Jeg ville ikke føle mig som mig selv, hvis der var en, der stylede mig. Jeg ved, hvad jeg vil have, og jeg ved, hvem jeg gerne vil være.

Jessie J er lidt af en husmor og elsker at bage og rydde op.
Sandt.
- Jeg elsker cheesecake, og jeg bager det hele tiden. Jeg er også besat af at rydde op, det er ret mærkeligt, men jeg slapper af, når jeg går og rydder op.

Læs også:
Look-a-like: Jessie J og Pernille Rosendahl

Jessie J har lavt selvværd og er utilfreds med sit udseende.
Falsk.
- Jeg har aldrig rigtig tænkt over det på den måde. Jeg synes ikke, at jeg er klassisk smuk, jeg har et ret anderledes look. Det har taget mig et stykke tid at vænne mig til min krop, især mine små bryster. Men det har visse fordele.

Jessie J blev mobbet, da hun var yngre.
Sandt
. - Jeg havde det svært i skolen. De andre kaldte mig for alien og smed sten efter mig, fortæller Jessie J om den periode, hvor hun blev nødt til at tage hjertemedicin, og hendes hud blev grønlig. - Det lyder måske meget sjovt nu, men det var forfærdeligt på det tidspunkt.

Læs mere om stjernerne