Kendte

Portræt af hotte Hunter Hayes

Af Redaktionen 28. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kender I Hunter Hayes? Han er vildt sød, synger sindssygt godt og så er han bare toplækker. Bedøm selv her!

Hunter Hayes er enhver piges drøm: Sød, smuk, charmerende og helt nede på jorden.

Den 21-årige sangskriver har haft musik tæt på livet, siden han var helt lille. Da han kun var to år gammel, fik hans sit første instrument, og kun to år efter optrådte han på flere landsdækkende tv-stationer i USA blandt andet Nickelodeons gameshow "Figure It Out". Det var dog først, da han fik sin første guitar som seksårig, at hans interesse for musik for alvor tog fat.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg voksede op i det sydlige Louisiana med cajun-musik (en slags country-musik, red.). Min mormor gav mig en harmonika til min to års fødselsdag, og jeg har siden lært at spille alle andre instrumenter, som jeg har fået i hænderne, fortalte Hunter i et interview med Teen Vogue

Læs også: Kristoffer Rahbeks drøm går i opfyldelse

Nu spiller Hunter Hayes lidt over 30 instrumenter og regnes for at være en af de mest talentfulde unge artister i nyere tid.

- Jeg spiller alle de instrumenter, du hører i mine sange. Det er sådan, jeg har optaget mine demoer. Vi talte 30 instrumenter! Det gav mig mere kontrol med musikken. Jeg er lidt af en kontrolfreak med min kunst, forklarede han i interviewet.

Droppede ud af skolen

Ligesom Justin Bieber, så startede Hunter Hayes også med at spille, hvor han nu kunne få lov, og han spillede allerede sine første koncerter som seksårig. Vildt!

- Jeg øvede med bands hver weekend. Da jeg var seks år, hyrede jeg et band, og jeg optrådte så meget, som mine forældre gav mig lov.

Læs også: Flo Rida om Gangnam Style og danske piger

Hunter blev så besat af musikken, at han i sine sidste år af High School besluttede at droppe ud for at flytte til Nashville og forfølge sine drømme. Der gik heller ikke lang tid, før at pladeselskabet Atlantic Records fik øje på ham, og i 2010 - kun 19 år gammel - skrev Hunter Hayes under på sin første pladekontrakt og begyndte straks at skrive sange til sin første plade med Atlantic.

En sang til en pige

Den 16. maj 2011 udkom hans første single "Storm Warning", som solgte en halv million eksemplarer, men efterfølgeren "Wanted" skød endnu højere med 1,8 millioner solgte og en førsteplads på de amerikanske country hitlister.

- Sangen er et kærlighedsbrev. Den her pige og jeg var venner, og min idé var, at hvis jeg kunne skrive en sang, der var nogenlunde god, så kunne jeg maile hende den og vise mine følelser, for jeg kunne ikke finde ud af at fortælle dem. Det, jeg prøvede at sige, var, at jeg satte stor pris på vores venskab. Venskabet var mere end et behov, det var et "want", svarede Hunter i interviewet, da Teen Vogue spurgte ind til "Wanted".

Han endte dog ikke med at sende sangen til hende - det ville nok være lidt for påtrængende, mente Hunter, men i dag griner de over det.

- Hun ved, at sangen er om hende, og det er sjovt, fordi vi er bedste venner.

På tour med Taylor

Stjerner, hunter hayes, taylor swift, carrie underwood

I år vandt Hunter Hayes sin første Teen Choice Award som "Årets mandlige country-artist", og lagde sig derfor i samme liga som jævnaldrende Taylor Swift, som han har været på tour med i sommeren 2011.

Lige nu varmer han op for Carrie Underwood, der startede sin USA-tour i september, og han lægger ikke skjul på, at de to dygtige sangerinder står højt på ønskelisten for en duet.

- Jeg kunne godt tænke mig at lave musik med Taylor Swift på et tidspunkt eller måske noget livemusik med Carrie Underwood, mens vi er på tur, fortalte Hunter i interviewet.

Læs også: Cody Simpson - Min musik skal matche min livsstil

Hunter Hayes elsker countrymusikken, fordi "den rækker ud til folk og ser værdi i at vokse op med kærlighed", og fordi at den kommer direkte fra hjertet. Hunter, du har allerede stjålet vores hjerter!

Iiih, hvor er du altså sød. Vi håber, at du kommer til Danmark en dag … Imens må vi nøjes med billedgalleriet under artiklen. Er I også blevet ramt af Hunter Hayes' charme?

HunterHayes