Kendte

Kelly Osbourne forsvarer Miley Cyrus

Af Christine Agertoft 27. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Reality-stjerne Kelly Osbourne siger, at Miley Cyrus har lært af sin fejl.

Hannah Montana-stjerne Miley Cyrus er kommet i problemer, efter at en lækket video på internettet viser hende ryge af noget, der ligner en bong. Det har fået rigtig mange fans til at kritisere Miley Cyrus' opførsel og hendes far, Billy Ray Cyrus, til at undskylde på sin datters vegne. Nu kommer Mileys veninde Kelly Osbourne også til undsætning. På Twitter skriver hun:

- Det her gør mig virkelig vred. Miley er en af de mest hårdtarbejdende, respektfulde kvinder, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, og jeg har lært så meget af hende! Miley og jeg er blevet meget tætte. Jeg er træt af alle de haters, som dømmer hende. Hun har begået en fejl, og, tro mig, hun har lært af den.

Kelly siger samtidig, at Miley har haft en god indflydelse på hende og har fået hende til at leve sundere og træne mere.

Læs også: Miley Cyrus i dyb sorg.

MegetMere