Kendte

Jean Michel forlod ”X Factor” af alvorlige årsager

Af Line Sølvhøj Jensen 13. marts 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Både DR og Thomas Blachman indrømmer, at Jean Michel forlod ”X Factor” på grund af alvorlige personlige årsager.

"X Factor" var i fredags langt fra, som det plejer at være. I løbet af fredagen meldte Jean Michel nemlig ud, at han ønskede at forlade programmet. Han fortalte, at det var af personlige årsager, og at han ikke havde hjertet med sig i programmet. Dermed var både Jean Michel og Nikoline Simone ude af "X Factor", for en gruppe må ikke fortsætte, hvis en anden fra gruppen har meldt sig ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Chok: Blachman svigter sin gruppe.

Der har gået mange rygter om, hvorfor Jean Michel forlod "X Factor", blandt andet at han skulle have aids eller lide af en anden alvorlig sygdom. Jean Michel har dog skrevet på facebook, at det ikke er tilfældet.

En alvorlig personlig årsag
Både DR og Thomas Blachman har indrømmet, at der er en alvorlig personlig årsag til, at Jean Michel forlod "X Factor". DR fortæller blandt andet, at man ikke uden videre kan forlade programmet, men at der skal være en virkelig god grund.

- Det har været en meget svær beslutning for Jean Michael. Nogen gange sker der altså bare noget i folks liv, der gør, at de ikke kan være med i et underholdningsprogram, forklarer de til Ekstra Bladet.

Blachman indrømmer samtidig, at det ikke er hans skyld, at Jean Michel har forladt programmet, men at det skyldes personlige årsager.

- Den rigtige årsag ligger et sted, som ikke rager andre, siger han.

Læs også: X Factor: Det drømmer de om at synge.

Samtidig indrømmer Blachman, at grunden til, han ikke kan afsløre, hvad grunden er, er fordi det kan "gøre noget", hvis det kommer frem.

Hvad end årsagen er, så håber vi, at Jean Michel har det godt, men vi er kede af, at han og Nikoline Simone ikke længere er med i "X Factor".

MestLæste