Kendte

Iggy Azalea dropper de sociale medier efter kropsmobning

Af Susie Pedersen 20. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Normalt er Iggy Azalea meget aktiv på de sociale medier, men hun har nu valgt at droppe dem fuldstændigt– se forklaringen her.

Efter en romantisk ferie på Hawaii med kæresten har Iggy Azalea valgt at droppe de sociale medier. Hun kom nemlig hjem fra ferien til nogle rigtig tarvelige kommentarer omkring sin krop. En fotograf havde i smug taget billeder af den australske rapper i bikini, og de billeder blev hurtigt delt overalt på nettet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Iggy Azalea i krig mod pizzaria

Billederne og de sårende kommentarer om appelsinhud og anden kritik af Iggys krop er blevet for meget for rapperen, der nu har taget konsekvensen og dropper sociale medier i en periode.

- Jeg kan mærke hadet og småligheden, der er online, og det gør mig til en sur person, som jeg ikke vil være. Jeg vil gerne fortælle mine fans, at jeg nu tager en pause fra sociale medier. Jeg vil gerne være glad, og det her er bare for negativt og drænende. Internettet får det grimmeste frem i menneskeligheden, skrev Iggy i en række tweets.

Læs også: Iggy Azalea sur over photoshop

Ej, hvor er det bare synd for Iggy, og hvor er det modbydeligt, at der er så mange, der har skrevet grimme ting om hendes smukke krop. Suk!

Stjernerdererblevetmobbet

- Jeg skiftede skole meget, da jeg gik i de mindre klasser, fordi pigerne var onde. Jeg blev blandt andet bedt om at dele invitationer ud til en fødselsdagsfest, jeg ikke var inviteret til, har Jennifer Lawrence fortalt om sin barndom til The Sun.
Demi blev mobbet ustandseligt af sine klassekammerater, hvilket førte til, at hun udviklede bulimi.
- Jeg blev mobbet, fordi jeg ikke spillede fodbold, men interesserede mig for musik og kunst. Men jeg vil gerne sige til de unge personer, der bliver mobbet og føler sig dårligt behandlet, at alt det, som folk gør grin med om dig, eller det, som får dig til at føle dig mærkelig, er det, som kommer til at gøre dig sexet, når du bliver voksen, har Justin sagt i Ellen.
- Jeg havde store øjne, store læber og store ører, og det blev der konstant lavet sjov med. Jeg kom altid grædende hjem fra skole, siger Mila til Daily Mail.
- Jeg lignende en dreng, indtil jeg blev 15 år. Jeg gik med min brors tøj, og jeg barberede ikke mine ben, og det var der mange, der gjorde grin med.
- Jeg blev mobbet hvert eneste sekund i folkeskolen, og de forsøgte at pille mig ned på grund af min energi. Men det gør en stærkere at vende den anden kind til og gå den anden vej, har Selena Gomez fortalt til cleveland.com.
- Jeg fik slået to fortænder ud af en fra sjette klasse, da jeg gik i første, og der blev kastet æg på mit hus. Jeg hadede skolen, jeg havde ingen venner der, og jeg passede bare ikke ind, har ”One Tree Hill”-stjernen fortalt.
- Jeg blev mobbet af nogle store, hårde piger, og jeg var bare lille mig. De smed mig ind på toilettet på skolen, og låste mig inde. Jeg bankede på døren, indtil mine hænder gjorde ondt. Men ingen kom. Jeg tror, jeg sad derinde en time, fortæller Miley Cyrus i sin bog ”Miles To Go”.
"Harry Potter"-stjernen droppede eftersigende ud fra universitet på grund af mobning. Hver gang hun svarede på et spørgsmål, skulle hendes klassekammerater have sagt ”tre point til Gryffindor”, for at gøre grin med hendes rolle i filmen.
- Jeg blev tævet i skolen, da jeg var yngre. Jeg var selv lidt af en idiot, men jeg synes alligevel, det var uprovokeret, når de angreb mig. Det startede fordi, de ikke kunne lide, at jeg opførte mig som en skuespiller, har Robert Pattinson sagt til Parade Magazine.

MestLæste