Kendte

Gigi Hadid trodsede modelmål

Af Susie Pedersen 7. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det var ikke ligefrem en let start på modelkarrieren, som Gigi Hadid havde.

Da Gigi Hadid besluttede sig for at jagte sin drøm om at blive model, mødte hun en del modstand.

Læs også: Gigi Hadid og Cody Simpson i akavet møde

Modelbureauerne syntes, at hun skulle tabe sig. Basta! Gigi havde nemlig store muskler på kroppen, fordi hun altid har dyrket meget sport, og det var altså ikke sådan, en klassisk model skulle se ud i bureauernes øjne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Da jeg besøgte de første bureauer i New York, sagde de: ”Du er nødt til at tabe dig”. Jeg græd om aftenen, men så trøstede min mor mig: ”Vi skal bare finde de rigtige folk”, fortæller Gigi til Daily Mail Australia.

Læs også: Gigi Hadid har fået en ny kæreste

Moren fik fuldstændig ret, for selv om det krævede lidt længere tid, så endte Gigi med at skrive kontrakt med modelbureauet IMG Models i 2011, og nu er hun en af de mest populære modeller i branchen. Til det fortæller Gigi, at det er vigtigt, at man ved, hvad man står for, når man gerne vil ind i et modelbureau:

- Det er sjovt, for når du omfavner det, du har, bliver det det, som du er kendt for … Jeg ville være en sund rollemodel.

Vi synes, det er stærkt gået, at Gigi holdt fast i, at hun ikke skulle tabe sig. I vores øjne er hun smuk, lige som hun er.

I galleriet herunder kan du se billeder af Gigi Hadids smukke udvikling i billeder.

GigiHadidssmukkestiludvikling

MestLæste