Kendte

Dr. Luke til Kesha: Du er ikke et offer

Af Stine Kærsgaard 1. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er stadig svært at finde ud af, hvordan hele sagen omkring Kesha og produceren Dr. Luke hænger sammen.

Søndag nat optrådte Lady Gaga med et virkeligt stærkt show til Oscars. Hun var nemlig nomineret til en Oscar med sangen ”Til It Happens To You”, der er lavet i forbindelse med filmen ”The Hunting Ground”, der handler om voldtægter på college. Under Lady Gagas optræden kom flere ofre for voldtægt ind på scenen, hvilket gav flere af stjernerne til showet tårer i øjnene, og det ramte også sangerinden Kesha meget dybt.

Læs også: Stjerner støtter Kesha efter hjerteskærende retsag

Hun har nemlig anklaget produceren Dr. Luke for seksuelt overfald, så efter Lady Gagas optræden skrev hun på Twitter, at det havde ramt hende tæt på hjertet. Og det har gjort Dr. Luke sur! Han henviser til, at Kesha i 2011 sagde, at Dr. Luke aldrig havde misbrugt hende, og derfor vil han ikke finde sig i, at hun nu beskriver sig selv som et offer.

- Kesha svor i et vidneudsagn i 2011, at hun aldrig var blevet seksuelt misbrugt eller bedøvet af Dr. Luke, og hun er derfor ikke et offer og heller ikke en passende person til at være et eksempel i forbindelse med sådan et vigtigt emne, siger Dr. Luke nu gennem sin talsmand.

Læs også: Derfor blev Kesha syg 

Det er ord mod ord i den her sag, og indtil videre har retten dømt til Dr. Lukes fordel, hvilket har fået mange stjerner til offentligt at støtte Kesha – blandt andet har Lady Gaga involveret sig meget i sagen.

Hvad tænker I om det hele?

Se Keshas vilde forvandling her: 

Keshasvildeforvandling

Læs mere om

MegetMere