Kendte

Citybois: Det har været pat, gar og sickness

Af Marie Søndergaard 17. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad synes Anthon og Thor om at være tilbage i skolen, hvornår kommer deres EP, og hvordan reagerede de, da de fik at vide, de skulle varme op for One Direction? Find ud af det her, for vi har spurgt dem!

De er ude med en ny single, har tusindvis af fans, og tirsdag aften varmede de op for One Direction i Horsens … Det går altså ret godt for Anthon og Thor fra Citybois! Vi mødte dem i deres tourbus før koncerten i går og fik en hurtig snak med de to populære drenge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis I skal sætte tre ord på det seneste halve år – hvad er de tre ord så?

Thor: - Pat, gar og sickness. Det har været fint, det har været fedt, og det har været stilet. Et fedt forløb!

Hvordan har det været at komme tilbage til en normal hverdag med skole og lektier og ingen ”X Factor”?

Thor: - Jeg syntes, det var fedt at komme tilbage til min klasse, hvor der ikke går Citybois i den hele tiden.

Anthon: - Til min eksamen sagde min fysiklærer: ”Husk nu, der ikke skal gå ”X Factor” i den”. Så grinte jeg. Jeg syntes, det var lidt svært at komme tilbage, fordi man skal kunne følge med i alle de ting, de andre har lavet, mens vi har været væk.

Thor: - Vi var vant til at være i gang hele tiden, så det var en lidt tom fornemmelse først.

Læs også: Sådan var Citybois-koncerten i Falconer

Hvad gør I for at holde fødderne på jorden?

Anthon: - Vi er sammen med de samme venner som før og gør alt det, en normal 16-årig ville gøre. Tager til fester, er sammen med venner …

Thor: - Tager på café.

Anthon: - Vi er os selv, for der er jo ikke gået 100 procent Citybois i den. Vi har stadig tid til at være Anthon og Thor.

Hvad vil I gerne sige med den nye single ”Purple Light”?

Anthon: - Vi vil skabe den følelse, man får, når man ser den pige, man godt kan lide.

Thor: - Man skal bare springe ud i det og danse med hende. Det er en vibe. Vi vil gerne se hende danse i det her lilla lys.

Hvor meget har I selv været inde over sangskrivningen?

Anthon: - Vi har cirka skrevet halvdelen af sangen.

Thor: - Ja, vi fandt faktisk på det lang tid før, vi gik i gang med at indspille den.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Snapchat

Læs også: Citybois' søde hilsen til Vi Unges læsere

Hvornår kommer jeres EP, og hvad kan vi forvente?

Anthon: - Den kommer til august eller september. Håber vi.

Thor: - Man kan forvente et par sange.

Anthon: - Og den der fede vibe, man bliver glad af. Sangene bliver om ting, vi selv har oplevet.

Hvordan reagerede I, da I fik at vide, I skulle opvarme for One Direction?

Thor: - Vores manager spurgte, om vi kunne stave til 30.000 mennesker. One Direction. Horsens. Og så var det bare sådan: ”Hvaaaaaad”.

Anthon: - Ja, det var crazy.

Se billeder fra Citybois i "X Factor" i galleriet herunder!

Cityboisliveshow2

Læs mere om

MestLæste