
Camryn er også fan af One Direction
Hvis du var til koncert med One Direction, da de fornylig gæstede Danmark, så var du så heldig også at opleve den amerikanske sangerinde Camryn. Den kun 13-årige sangerinde gav en fest på scenen, men hvem er Camryn egentlig, og hvordan er det at væe så tæt på One Direction?
Se videoen: Harry Styles' scoredans.
Camryn rejser rundt sammen med One Direction på deres Europa-tourné, og det betyder, at hun har virkelig meget tid, hvor hun hænger ud sammen med drengene fra One Direction. Det er en kæmpe drøm for hende, for hun er selv stor fan af det søde boyband.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg var stor fan, før jeg tog på tour med dem. Jeg elsker deres musik og har også været til koncert med dem, fortæller hun om drengene, der blev kendte efter det britiske "X Factor".
Camryn selv blev opdaget gennem YouTube i 2010, hvor hun postede forskellige videoer af sig selv, men allerede i 2009 skrev og indspillede hun sin første single "Wait and See". Hendes fulde navn er Camryn Magness, og hun er født den 14. juli 1999 og bor i Denver. Hun kan godt lide naturvidenskab, har en hund og så er hun megafan af One Direction!
Shop One Direction-merchandise her!
Camryn havde kun oplevet One Direction som fan til deres koncerter, inden hun blev spurgt om at varme op for dem, og derfor kunne hun næsten ikke tro, at det var sandt, da hendes manager gav hende muligheden for at tage med 1D på tourné.
Læs også: Læsernes blog: Jeg dansede med One Direction.
Camryn har nu brugt rigtig meget tid backstage sammen med One Direction, og hun bekræfter kun det, vi allerede ved om dem:
- Drengene er supersjove. De er helt nede på jorden, og når vi er backstage før koncerterne, løber de bare rundt og har det sjovt. Niall kan godt lide at spille guitar, og Harry elsker at danse, har Camryn fortalt Vi Unge.
Hvad synes du om Camryns musik?
FraOneDirection-koncerten
















