Kendte

Basim: Alle finalisterne har ”X Factor”

Af Anja Bruneskjold 19. marts 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi Unge mødte Basim, som synes, at ”X Factor”-finalisterne med deres forskellighed i virkeligheden bare er et fedt mix.

Der er tre meget forskellige finalister tilbage i "X Factor", og det er slet ikke til at sige, hvem af de dygtige sangere, der vinder "X Factor 2012". Basim, som skal være vært til finalen i "X Factor", er meget begejstret for alle tre finalister:

Læs også:"X Factor"-deltagerne skriver selv deres sange.

- Sveinur er et friskt pust! Det er sjældent, at man har set én med så meget kant i "X Factor". Han er rocket, sej og cool!

Ida har også en klar styrke. Hun har en særlig stemme, og så er hun både sød og meget genert på en måde, man ikke har set tidligere i "X Factor":

- Ida har en meget speciel klang, og så har hun en sjov måde at udtale ordene i teksterne på. Det er også sjældent, at man har set en deltager være så skrøbelig og sky.

Læs også: Basim som vært til "X Factor"-finalen.

Line har med sine 15 år en klar styrke i forhold til de andre deltager:

- Hun er ung! Og med sin poppede vokal, er hun et klassisk eksempel på en ung, skøn sanger, siger Basim.

De tre finalister har altså hver deres styrker i konkurrencen, og det er umuligt at finde ud af, hvem af de tre, der har mest X Factor. Basim glæder sig til at være vært til finalen på fredag, og vi kan slet ikke vente til den store fest bliver skudt i gang.

Glæder du dig også til at se, hvem der løber med "X Factor"-sejren på fredag?

Læs også: Ugens playliste: Morten Benjamin fra "X Factor".

MegetMere