Ni dygtige solister og grupper er gået videre i "X Factor 2012", og på fredag skal de stå på scenen, når den første liveudsendelse i "X Factor 2012" bliver skudt i gang.

Læs også: X Factor fra A til Å.

For nogle af dommerne var det et svært valg, men de er alle enige om, at de hver især har fundet nogen, der kan nå rigtig langt i "X Factor 2012". På dr.dk kan du læse interviewet med dommerne om, hvorfor de har valgt de finalister, de har, og her får du et uddrag af interviewet med dommerne.

Test dig selv: Hvilken "X Factor"-tøs er du?

Pernille om deltagerne under 25 år:

Ida
- Hun er så æterisk. Hun svæver over vandene, og der er noget uhåndgribeligt over hende, som også kommer til udtryk, når hun synger.

Line
- Line er min sorte guldklump! Hun er fornuftig, rolig og dejlig uimponeret over det hele, og det kan jeg så godt lide ved hende.

Morten Benjamin
- Han har en lille spinkel stemme, men med en kæmpe styrke, fordi han fortæller historier, når han åbner munden.



Cutfather om deltagerne over 25 år:

Sveinur
- Han er meget bevidst omkring sin stil og udtryk, og heldigvis passer hans kantede rocklook ham jo bare rigtig godt.

Mulila
- Hun er propfuld af livsglæde og har en helt utrolig indlevelse i sin soul-fulde stemme, som jeg ikke har hørt ret mange andre steder.

Katrine
- Hun har den klare popstemme. Hun er meget sikker i sin stemme og kan virkelig levere en flot popsang.



Blachman om grupperne:

Phuong & Rasmus
- De har en helt særlig kemi ud i musikken og fysikken, og at de ikke altid har været en gruppe - det fatter jeg simpelthen ikke.

Nicoline Simone & Jean Michel
- Nicoline Simone og Jean Michel er en meget smuk og elegant duet med rødder i politisk bevidst soul. En stor musikalsk oplevelse.

Simone og Isabella, som nu hedder Tandberg & Østenby
- Tandberg & Østenby er en smuk gave. Et smukt comeback til vokalmusikkens enkle og forførende nærvær.

X Factor 2012