Kendte

"X Factor" fra A til Å

Af Maya Vanting og Emilie Sook 21. januar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har samlet det bedste af det bedste fra ”X Factor” her, så gør dig klar til at få lidt info i vores ”X Factor A-Å”.

A - Audition
Det er altid supersjovt at se auditions til "X Factor", og man er næsten garanteret et godt grin!

B - Basim
Basim blev nummer 4 i den første sæson af "X Factor", men i dag er han en af deltagerne, der er nået længst med sin musik. Han er lige nu i gang med sin tredje plade, som udkommer meget snart. Vi glæder os!

C - Cutfather
Mich "Cutfather" Hedin er den nyeste dommer i "X Factor". Han er en dansk producer, som har arbejdet med blandt andet Kylie Minogue, Pixie Lott og Christina Aguilera.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

D - Den store finale
Vi skal helt sikkert se den store "X Factor"-finale, som med garanti bliver en kæmpe fest. Glæd dig til at se de allerbedste af deltagerne dyste om titlen som "X Factor"-vinder 2011.

E - Ericka
Vi spottede straks Erika til den første "X Factor"-audition. Hun er smuk og synger fantastisk, og vi er sikre på, at hun kommer til at nå langt i "X Factor".

F - Franz
Franz med z! Vi husker ham alle sammen, og selv om han ikke gik videre til bootcampen, så er han altså en af dem, vi husker, fra "X Factor 2011"!

G - Grupper
Grupperne er tit blevet skældt ud for at være dårlige. Ingen af dommerne drømmer om at trække grupperne, men hey - i år må det være gruppernes år. Vi tror på jer!

H - Hårde dommere
Mich "Cutfather", Pernille Rosendahl og Thomas Blachman er alle dommere, der siger deres mening. Især Thomas Blachman er kendt for at være en hård negl!

Test dig selv: Hvilken "X Factor"-fyr er du til?

I - Imponer
Til audition gælder det først og fremmest om at imponere dommerne. Derefter gælder det seerne, da det er dem, som i sidste ende kårer vinderen.

J - Jesper
Super cute Jesper deltog i sidste års sæson af "X Factor", hvor han fik en flot tredjeplads efter Tine og Thomas.

K - Konkurrence
"X Factor" er en konkurrence, og der er meget på spil: vinderen får nemlig en pladekontrakt… Super cool!

L - Liveshows
Ni heldige deltagere kan efter auditions og bootcamp deltage ved liveshowene, hvor seerne første gang har indflydelse på, hvem der ryger ud, og hvem der får lov at blive.

M - Martin
Martin vandt den allerførste sæson af "X Factor", og udgav derefter pladen Show The World.
I dag ser vi desværre ikke meget til ham - øv!

N - Nej
"Nej" er det svar, som mange af de håbefulde deltagere har fået. Pernille, Cutfather og Blachman er hårde dommere, som er svære at imponere.

O - Ole "Sunshine" Superstar
Ole "Sunshine" deltog ved den første audition og formåede at få dommer Pernille Rosendahl til at forlade salen. Vi synes, at han var superunderholdende!

P - Pernille Rosendahl
Pernille Rosendahl er, udover at være dommer i "X Factor", forsanger i bandet The Storm. Hun er en super cool rocktøs, og hun vandt sidste sæson af "X Factor" sammen med Thomas Ring.

Q - quiz
Kan du kalde dig selv en "X Factor"-ekspert? Test din viden om "X Factor" her.

R - Remee
Søde Remee var dommer i de tre første sæsoner af "X Factor", og han vandt i første sæson sammen med Martin Hedegaard. I år har Remee overladt dommersædet til Mich "Cutfather".

S - Solister
De seneste år har solisterne klaret sig bedst i "X Factor". Solisterne er delt op i to kategorier: solister over 25 år og solister under 25 år. Begge kategorier har formået at vinde "X Factor".

T - Thomas Blachman
Thomas Blachman var en del af det første "X Factor"-dommerpanel og var med i de to første sæsoner. Nu er han igen på sin plads i dommerpanelet, og det er vi så glade for!

U - Underholdning
Grin, smil og tårer. Vi elsker reality-programmer, og "X Factor" er bestemt et af dem

V - Venskab
Mange af "X Factor"-deltagerne bliver faktisk rigtig gode venner under forløbet, og det er super fedt at se!

X - "X Factor"
"X Factor" er den ubekendte faktor, du skal have for at vinde tv-programmet - for at synge godt er ikke nok. Personlighed og nærvær er også super vigtigt.

Y - Yndlingsdeltagere
Basim, Laura, Alien Beat Club, Mohammed, Jesper, Tine… Hvem var din yndlingsdeltager?

Z - Zap
Nu, hvor "X Factor" igen ruller over skærmen, skal der zappes over på DR1 til en times god musik og underholdning. We like!

Æ - Ære:
At vinde " X Factor" er en stor ære, og derudover får vinderen også en pladekontrakt, som kan kickstarte hans eller hendes musikkarrierer.

Ø - Ønsketænkning
For mange af dem, der stiller op ved auditions, er håbet om at gå videre til liveshowene tit ønsketænkning.

Å - Årets vinder
Vi glæder os til at sidde klistret til skærmen mange fredage endnu, for finalen i "X Factor", hvor årets vinder 2011 skal findes er først om laaaaang tid.

Se de bedste "X Factor"-øjeblikke.

MestLæste