Musik

Vi har mødt 5SOS!

Af Sisse Tvegaard Andersen 23. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I dag udkommer 5 Seconds of Summers andet album ”Sounds Good Feels Good”. Sisse har mødt drengene i London.

- Kan du lide Michael Bolton?, spørger Michael og bryder ud i en meget højlydt version af den amerikanske sangers gamle hit ”How can we be lovers?”. Han griner og smider sig i den grønne sofa, mens Calum henter en kop kaffe i det åbne køkken.

Det føles lidt, som om jeg er på besøg hjemme hos drengene fra 5 Seconds of Summer, men i virkeligheden sidder vi i et fotostudie i London, hvor jeg har fået lov til at interviewe to af de fire medlemmer fra bandet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 5 Seconds of Summer i strip-quiz

Det er altid spændende og lidt nervepirrende at møde stjernerne i virkeligheden, men med 5SOS finder jeg hurtigt ud af, at der ikke er grund til panik. Drengene er supersøde, helt nede på jorden og oprigtigt interesserede i at svare godt på mine spørgsmål. Man kan mærke, at de er superstolte af albummet ”Sounds Good Feels Good”, og at de er virkeligt spændte på, hvad deres fans synes om det. De er også ret meget oppe og køre over, at de lige netop den dag har offentliggjort en stor turné, der blandt andet bringer dem til både Herning og København til maj.

Læs også: De skøreste 5 Seconds of Summer-GIF'er

Da interviewet er slut, viser jeg dem et foto af et stort 5SOS-graffitimaleri, jeg kom forbi på vejen hen til studiet.

- Hvor er det cool. Det vil jeg gerne se i virkeligheden, siger Michael, og på Instagram kan jeg senere se, at de har taget Luke og Ashton med derhen og taget billeder af det.

Vi ses i Danmark!

Glæd dig til at læse interviewet i Vi Unge nr. 2, der kommer til januar.

I galleriet herunder kan du se nogle af Michael Cliffords farverige frisurer.

MichaelCliffordsfarverigefrisurer