Kendte

Seje stjerner, der er vegetarer

Af Luise Gregersen 4. august 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er vildt mange stjerner, der har valgt at sige nej tak til kød. Læs med her, og se de cool stjerner, der er vegetarer.

Det er blevet lidt af en modedille i Hollywood at sige "nej tak" til kød og blive vegetarer. Der er mange af dem, der har valgt den vegetariske livsstil, fordi de mener, at det er godt for miljøet, og fordi de går op i dyrevelfærd.

Læs også: Skal du være vegetar?

Der er selvfølgelig også masser af seje stjerner, der ikke er vegetarer, men som alligevel går meget op i både dyrevelfærd og miljø.

Her har vi valgt at samle de stjerner, der har droppet sushi og steaks til fordel for salat og grønsagsretter.

Hvad er du mest til? Kød eller salat?

snapchat, vi unge

Sejestjerner,derervegetarer

Ariana Grande er veganer, hvilket vil sige, at hun ikke spiser nogen former for kød, honning, mælk eller æg. Hun mener nemlig ikke, at det er naturligt for mennesker at spise ting, der er lavet af dyr. Som hun siger, laver køer mælk, der er beregnet til køer og ikke til mennesker.
Leah Michele siger selv, at hun har valgt at leve som vegetar, fordi hun vil behandle sin krop som et tempel.
Zendaya er kun 17 år, men hun har allerede været vegetar i flere år. Faktisk er det på grund af hende, at hendes karakter, Rocky, i serien ”Shake It Up” også var vegetar.
Dianna Agron fra “Glee” elsker sin vegetariske livsstil, og hun mener, at hendes kødfrie kost er grunden til, at hun kan klare de høje krav, der stilles til hende på grund af hendes berømmelse.
Demi Lovato er gluten- og laktoseallergiker, og derfor lever hun primært af vegansk mad. Hun er især vild med raw food-konceptet, hvor ingen madvarer må varmes op til mere end 42 grader.
Kesha har valgt at leve som vegetar, fordi hun virkelig elsker dyr. Hele hendes familie går meget op i dyrevelfærd, og de har blandt andet reddet hjemløse og forladte hunde i hele verden. Kesha er også imod dyreforsøg, og så går hun kun med fake pels.
Shay Mitchell og Ashley Benson er både bedste veninder i serien ”Pretty Little Liars” og i virkeligheden. I den virkelige verden har de begge forsøgt sig med både vegetarisme og veganisme, og de prøver at støtte hinanden så meget som muligt.
Debby Ryan valgte at blive veganer sidste sommer. Hun er ikke fanatisk, for hun spiser nemlig stadig honning, der, som bekendt, kommer fra bier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste