Kendte

Facts om One Direction: Alt du skal vide

Af Stine Nielsen 4. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Få de One Direction-facts, som alle Directioners bør kende!

Der findes masser af facts om One Direction, men hvilken One Direction-facts SKAL du bare kende, hvis du vil kalde dig Directioner? Få al din basic-viden her!

Tag testen: Hvilken One Direction-sang er du?

Facts om One Direction

- One Direction blev formet som band i det britiske X Factor i 2010. De fem drenge stillede op hver for sig, men blev sat sammen til en gruppe. De nåede helt til finalen i X Factor, men måtte nøjes med en tredjeplads.

- Drengenes første turné "The X Factor Live Tour" begyndte i 2011 sammen med de andre X Factor-deltagere. Samme år indspillede de deres første album "Up All Night".

- One Directions første single "What Makes You Beautiful" udkom i september 2011 og debuterede som nummer et på den engelske singlehitliste.

- Siden det første album er One Direction gået fra den ene succes til den næste. Deres andet album "Take Me Home" udkom i november 2012 og nåede til tops på hitlisten i over 35 lande og debuterede som nummer et på Billboard 200-listen. "Take Me Home"-turnéen har også været meget succesfuld med udsolgte shows på stribe.

- I 2014 drager drengene ud på en stor verdensturné, hvor de skal spille på kæmpestore stadiums. Godt gået!

Læs også: Shop One Direction-merchandise

one direction, facts

Facts om Harry Styles

Fulde navn: Harry Edward Styles
Kælenavn: Hazza
Født: 1.februar 1994, Chesire, England
Søskende: Storesøster Jemma
Karriere: Harry var forsanger i bandet White Eskimo, inden han deltog i X Factor og blev en del af One Direction. Han har altid gerne ville have et job, som betalte godt.
Privatliv: Harry er blevet koblet romantisk sammen med mange forskellige piger. Blandt andet tv-værten Caroline Flack og sangerinden Taylor Swift.
Fun fact: Den første sang, Harry kunne hele teksten til, var "Girl of My Best Friend" af Elvis Presley.






one direction, facts

Facts om Niall Horan

Fulde navn: Niall James Horan
Kælenavn: Nialler
Født: 13. september 1993, Mullingar, Irland
Søskende: Storebror Greg
Karriere: Niall har spillet guitar, siden han var barn. Han deltog flittigt i mange forskellige talentshows, inden han var med i X Factor. Blandt andet har han vundet talentkonkurrencen "Stars in Their Eyes"
Privatliv: Der går forskellige rygter om, hvem Niall dater, men officielt har han ikke en kæreste.
Fun fact: Hvis han ikke havde været med i One Direction, ville Niall gerne have været civilingeniør.





one direction, facts

Facts om Zayn Malik

Fulde navn: Zain Javadd Malik
Kælenavn: DJ Malik
Født: 12. januar 1993, Bradford, England
Søskende: Søstrene Donya, Waliya og Safaa
Karriere: I skolen sang Zayn i kor, og han har været med i en del teaterstykker og musicals. Zayn var lige ved at bakke ud af sin X Factor-audition, fordi han var så nervøs, men heldigvis fik hans mor ham overtalt til at deltage.
Privatliv: Zayn kommer sammen med sangerinden Perrie Edwards fra pigegruppen Little Mix.
Fun fact: Da han var yngre, følte Zayn ikke, han passede ind på grund af sin pakistanske baggrund, men det hjalp, da han skiftede skole.





one direction, facts

Facts om Liam Payne

Fulde navn: Liam James Payne
Kælenavn: Daddy Directioner
Født
: 29. august 1993, Wolverhampton, England
Søskende
: Storesøstrene Ruth og Nicole
Karriere
: Liam har sunget, siden han var seks år gammel. Han stillede op i X Factor første gang tilbage i 2008, men Simon Cowell mente ikke, han var parat. I 2010 gik det bedre, da han blev en del af One Direction!
Privatliv:
Privat har Liam on og off datet Danielle Peazer, som er danser og model.
Fun fact
: Hans livret er spaghetti med kødsovs.







one direction, facts

Facts om Louis Tomlinson

Fulde navn: Louis William Tomlinson
Kælenavn:
Lou
Født:
24. december 1991, Doncaster, England
Søskende
: Søstrene Charlotte, Felicity og tvillingerne Daisy og Pheobe
Karriere
: Louis vidste, han ville være skuespiller eller sanger, fra han var 13 år gammel. Han har været statist i flere tv-programmer, inden han stillede op i X Factor. Og så blev han som 14-årig medlem af bandet "The Rouge".
Privatliv: Privat danner Louis par med Eleanor Calder, som er studerende og tidligere model.
Fun fact:
Louis elsker piger, der spiser gulerødder!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste