Kendte

Alt du skal vide om Paris Jackson

Af Marie Søndergaard 14. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Paris Jackson har ikke haft den nemmeste barndom, og i sidste uge forsøgte hun at begå selvmord. Vi har kigget lidt på Paris’ liv med meget modgang.

Vi har samlet en masse facts om Paris Jackson - tjek dem ud her og bliv klogere på Michael Jacksons datter.

Læs også: Kendte støtter Paris Jackson.

Fulde navn: Paris-Michael Katherine Jackson

Født: 3. april 1998 (15 år)

Forældre: Debbie Rowe og Michael Jackson

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Søskende: Storebror Prince og lillebror "Blanket"

Læs også: Paris Jackson skal skifte skole.

Barndom: Paris' forældre blev skilt allerede året efter, hun blev født, og Michael Jackson fik den fulde forældremyndighed over hende og Prince. Da hun var barn, ville hendes far beskytte sine børn mod pressen, så Paris havde altid en maske på, når hun gik udenfor. Hun måtte også vokse op med beskyldningerne om, at hendes far misbrugte børn.

Forældreløs: Den 25. juni 2009 døde Michael Jackson af en overdosis medicin og forlod sine børn forældreløse, fordi de ikke havde kontakt med deres mor. Den 11-årige Paris stod for første gang offentligt frem til faderens mindeceremoni og holdt en meget smuk, lille tale. Efter Michael Jacksons død boede Paris og hendes brødre hos deres farmor.

Genforening med mor: I foråret i år begyndte Paris igen at se sin mor, Debbie Rowe, og i et par måneder lyste hun op som en glad pige, der havde fået en forælder tilbage.

Læs også: Derfor forsøgte Paris Jackson selvmord.

Selvmordsforsøg: Onsdag den 5. juni blev Paris tidligt om morgenen kørt til hospitalet, efter hun havde prøvet at begå selvmord ved at skære i sig selv og tage piller. Angiveligt skulle det være fordi, hun ikke måtte komme til en Marilyn Manson-koncert, og det så slog klik for hende.

Fremtiden: Paris har det godt efter omstændighederne efter sit selvmordsforsøg, men har været indlagt på hospitalet for at få det bedre. Vi håber det allerbedste for søde Paris!

Hvad vil I gerne sige til Paris?

MichaelJacksonsbørn

MestLæste