Kendte

Paris Jackson skal skifte skole

Af Stine Nielsen 10. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Efter sit selvmordsforsøg i sidste uge, skal Paris Jackson skifte skole. Se her, hvorfor!

I sidste uge var Paris Jackson så ulykkelig, at hun forsøgte at begå selvmord, og lige nu er hun indlagt på en psykiatrisk afdeling på et hospital i Californien.

Når Paris bliver udskrevet, vender hun ikke tilbage til den privatskole, som hun ellers har gået på indtil nu. Hun skal nemlig skifte skole. Det siger et familiemedlem til RadarOnline.com.

- Paris har haft det utrolig svært i skolen i lang tid, og der er en klike af lede piger, som mobber hende, siger familiemedlemmet.

Læs også: Derfor forsøgte Paris Jackson selvmord

Ifølge kilden er Paris blevet mobbet, siden hendes far, Michael Jackson, blev beskyldt for overgreb på mindreårige, og Paris har længe følt sig som en outsider på skolen. I stedet skal Paris måske undervises derhjemme.

Læs også: Kendte støtter Paris Jackson

- Paris skal måske have hjemmeundervisning, og der er snak om, at hun også kan starte på en skole for scenekunst, hvilket ville være perfekt for hende.

Paris har tidligere fortalt om den mobning, hun har været udsat for, og desværre ser det ud til, at mobningen er fortsat.

Læs også: Michael Jacksons datter mobbet

Har I prøvet at skifte skole på grund af mobning? Og hjalp det?

MegetMere