1.
GameGuy

Få kult-spillet Super Mario på din telefon. Det er supernemt at finde ud af, og så er det en ægte tidsdræber.
Pris: 7 kroner

2.
SloPro

Optag en video og vis den i slowmotion. App'en har en masse cool effekter, du kan lægge ind over videoen, og kun din fantasi sætter grænser.
Pris: Gratis

3.
A Fake Caller
Brug app'en til at modtage falske telefonopkald. Du kan selv bestemme, hvornår opkaldet skal komme, hvem det er fra, og hvilket billede der skal være på som baggrund. Vi får tit opkald fra Zayn Malik på redaktionen … tihi!
Pris: Gratis

Læs også: Få motion med sjove apps

4.
The Night Sky Lite

Har du prøvet at kigge mod himlen om natten for at finde stjernebilleder? Denne app viser dig, hvor stjernebillederne er på himlen, og hvad de hedder - så du kan spille lidt klog overfor dine veninder næste gang i går aftentur.
Pris: Gratis







5.
Akinator the Genie

En app der kan gætte, hvilken kendt person, du tænker på. Tænk på en person, og lad Akinator the Genie finde frem til, hvem det er - lidt vildt!
Pris: 13 kroner

Læs også: Top 10 - De bedste filmkys

6.
Snapchat

Det kan blive vildt sort, når du kommer ud i en syret "samtale" med din veninde på Snapchat. Tal med hinanden gennem billeder, og se hvor kreative I kan være. Nogle gange siger billeder mere en tusind ord!
Pris: Gratis


7.
Justin My Hair

Ja, Justin Bieber har fået nyt hår, og ja, app'en er lidt oldschool! På redaktionen bliver vi dog aldrig trætte af at lave skøre billeder af hinanden med Bieber-hår. Hvad synes I om Christine Bieber? Hihi …
Pris: Gratis

Læs også: 12 gode apps du skal prøve


8.
Swap Faces

I kender allerede Fatbooth, Oldbooth og alle de andre foto-apps, der kan lave om på ansigter. Swap Faces er den nyeste af slagsen, og den er megasjov! Byt rundt på to ansigter eller et ansigt og ting, og tjek hvor vildt det kan komme til at se ud.
Pris: 13 kroner

9.
Fart!!

Den er mega plat og ikke særlig avanceret, men der er bare noget sjovt over at lave pruttelyde på de mærkeligste tidspunkter. Vi kan i hvert fald slet ikke lade være med at drille de andre nede i kantinen med de klammeste pruttelyde - det er jo sjovt!
Pris: Gratis

10.
Fix-it Felix Jr.
Tegnefilmen "Vilde Rolf", der kører i biograferne lige nu, er bygget på det gamle arcadespil "Fix-it Felix Jr.". Nu er spillet selvfølgelig kommet på en app, og på redaktionen spiller vi non-stop for at se, hvem der gennemfører spillet først. Er du hurtigere end dine veninder?
Pris: Gratis

s også: One Direction - Her er vores yndlings apps