Skønhed

Sådan laver du flotte krøller - uden varme!

Af Line Lei Mohrsen Jensen 27. august 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du (også) altid drømt om at have store, smukke krøller? Men har du ikke tid til at stå med krøllejernet om morgenen, inden du skal ud ad døren? Det findes der heldigvis en løsning på - se bare her

Det er desværre ikke os alle, som der er blevet velsignet med store, voluminøse krøller fra naturens side af. MEN der findes heldigvis en masse smarte metoder til, hvordan du alligevel kan få krøllede lokker. Juhuuu! 

Læs også: Curly Girl metoden til ALLE krøltoppe, der ønsker flottere og sundere hår!  

Hvis du har langt hår, har du helt sikkert prøvet at stå med et krøllejern i, hvad der føles som, 100 år – for at få drømmefrisuren.

Måske har du endda også prøvet at lave krøller med et glattejern?

Problemet med disse metoder er bare, at man bruger meget høj varme, og det kan godt skade håret, hvis man gør det for ofte - og hvem gider at have skadet hår? 

Vi Unge har derfor været på udkig efter en (endnu) smartere metode til, hvordan du kan få det flotteste hår – og denne gang uden varme!

Sådan gør du – trin for trin:

Du skal bruge:

  • Et bælte fra en morgenkåbe
  • En hårklemme
  • Hårelastikker
  • (evt. stylingsprodukter)

Fremgangsmåde:

  • Start med at lave en midterskilning i fugtigt hår.
  • Placer herefter båndet fra morgenkåben midt på hovedet, på samme måde som du ville sætte en hårbøjle - og sæt båndet fast med en hårklemme på toppen. 
  • Sno så dit hår rundt om bæltet fra morgenkåben og afslut med en elastik - dette gentages både på højre og venstre side. 
  • Fold herefter de to sider af båndet op og saml det med en elastik ved øret. 
  • Nu kan du sove – og vupti: Så vågner du op med det flotteste hår! 
  • Du kan evt. putte lidt hårlak i til sidst. 

Du kan se, hvordan man gør i videoen herunder. 

Læs mere om

MegetMere