Skønhed

Redaktionens yndlings-mascaraer

Af Cecilie Rosfort-Nees 19. december 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Synes du, det er svært at finde den perfekte mascara? Her kan du læse, hvilke mascaraer redaktionen helst kommer på vipperne!

Luise:
Jeg bruger mascaraen "They're real - Beyond Mascara" fra mærket Benefit til 173 kroner . Den giver lange, adskilte vipper, men det bedste er, at den slet ikke drysser!

Leela:
Mine øjne er meget sensitive, så jeg kan ikke gå med hvad som helst. Jeg har prøvet mange forskellige minerealmascaraer, før jeg fandt min favorit: Den brune mascara fra Youngblood til 250 kroner. Jeg kan godt lide et underspillet look, så derfor vælger jeg altid brun frem for sort.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan lægger du mascara

Marie:
Jeg bruger kun L'Oréal Volume Million Lashes til 99 kroner! Den giver mine vipper den smukkeste fylde, mascaraen drysser ikke ned på mine kinder, og så er børsten vildt nem at styre. Jeg kunne slet ikke forestille mig nogensinde at bruge en anden mascara end den.

Sisse:
Jeg vil helst bruge makeup uden parfume og parabener, så mascaraerne fra Nilens Jord er perfekt til mig. Jeg har prøvet flere forskellige, men er allermest vild med Volume Gold - den giver mig lækre vipper og så er flasken bare så pæn! Den koster 149 kroner.

Læs også: Få perfekte vipper

Julie:
Min yndlingsmascara er klart "2000 Calorie Mascara" til 99 kroner fra Max Factor. Den giver de flotteste vipper, der bliver så lange og lækre! Hver gang jeg har den på, spørger mine veninder mig, hvilken mascara det er - og så er den oven i købet ikke særlig dyr, nice!

Cecilie:
Jeg elsker mascaraer med kæmpestore børster, som giver masser af volumen! Jeg kan bedst lide MACs "Plush Lash" til 155 kroner, men Rimmels "ScandalEyes" til kun 89,95 kroner er også en af mine favoritter.

Læs også: Makeup til vinterlooket

Stine:
Jeg elsker markerede vipper, som er sorte og har masser af fylde. Lige nu er jeg vild med Maybellines mascara "The Falsies" til 79,95 kroner, som giver effekt som falske øjenvipper. Den giver lange, fyldige vipper, men uden det bliver for meget.

Læs mere om