Skønhed

Ny neglelak-opfindelse

Af Stine Kærsgaard 10. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi kan nu påføre vores neglelak på en helt ny måde, og det lyder faktisk ret genialt!

Det kan godt være lidt af et projekt at lægge en flot neglelak, og ofte ender det da også med, at den klumper, eller vi får tværet den helt ud. Derfor er vi ret begejstrede for, at der nu er kommet en ny slags neglelak, som skal påføres på en helt ny måde – det er nemlig en spray-neglelak.

Læs også: Test: Hvilken neglelak er du?

Yep, i løbet af 20 sekunder kan du spraye dine negle, så lakken ligger flot og blankt. Den overskydende lak, som har ramt dine fingre, vil herefter kunne tørres af med varmt vand.

Det britiske brand ”Nails Inc” står bag neglelakken, og på nuværende tidspunkt kan sprayneglelakken kun fås i pink og sølv, men i 2016 vil vi kunne glæde os til at se flere varianter.

Læs også: Stop med at bide negle 

Tror I, det her bliver et nyt lifehack?!

Læs i galleriet her, hvad du (også) kan bruge neglelak til:

Detkandu(også)brugeneglelaktil

Du kan lave de sødeste små vaser til blomster af gamle neglelaksflasker. Se her, hvordan du gør.

Hvis du har et par sko, der er blevet skrammede, kan du få dem til at se ud som nye igen ved at lappe dem med en neglelak i samme farve som skoen.

Lav dine egne smukke hårnåle med en neglelak i din yndlingsfarve.

Er du fan af billige smykker? Så har du sikkert prøvet, at de er falmet efter kort tid. Giv dem en gang klar neglelak, lige når du har købt dem, så holder de farven længere.

Flosser dine snørebånd? Brug lidt klar lak i enderne, så holder de længere.

Du kan bruge neglelak til at kende forskel på dine nøgler. Se her, hvordan du gør.

Brug en klar lak til at forsegle huller i dine strømpebukser, så de ikke bliver større.

MegetMere