Skønhed

Frisureguide: Græsk gudinde

Af Cecilie Rosfort-Nees 12. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lav en flot sommerfrisure med søde fletninger.

Perfekt til dig med langt hår, der er klippet i etager, eller som er lige langt over det hele. Hvis dit hår ikke er langt nok, kan du bruge et bånd, som matcher din hårfarve.

Læs også: Jeg vil have langt hår

Sådan får du looket:
Tilfør en mousse, der gør dit hår tykkere og giver det hold. Tør håret grundigt, og lad luftstrømmen fra føntørreren strømme igennem håret for at glatte hårstrået og skabe maksimal glans.

• Del håret i to lige store sektioner hele vejen ned til nakken. Lav en løs tredelt fletning ud af den ene sektion. Fastgør fletningen med en elastik - ikke for stramt. Løsn hvert hul i fletningen for at gøre fletningen bredere. Gør det samme med den anden sektion hår.

• Tag først den ene fletning op på hovedet, og fastgør den med et spænde bag øret. Gør det samme med den anden fletning. Slut af med hårspray for at holde på frisuren. Hvis du har pandehår, så glat det lidt, men ikke for meget. Looket skal være lidt "flippet" og ikke for pænt.

Tip!
Skyl dit hår i mindst to minutter for at få al shampooen ud - dit hår skinner ekstra flot, når det er blevet skyllet grundigt igennem.

Læs også: Pas på dit hår
 

MegetMere