Skønhed

De 10 skønhedsbud

Af Cecilie Nees. Foto: Shutterstock 16. oktober 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har samlet de ti vigtigste skønhedsbud, så du kan holde dig skøn og smuk.

1. Du skal rense og fugte din hud morgen og aften.

2. Du må helst ikke trykke dine bumser.

3. Du skal bruge en ansigtsmaske, der passer til din hudtype, en gang om ugen.

Læs også: Renser du dit ansigt forkert?

4. Du skal have klippet spidser hver anden måned.

5. Du skal tænke over, hvad du spiser.

6. Du skal drikke nok vand.

7. Du skal snakke med din læge, hvis du ikke selv kan få styr på bumserne.

Læs også: Sådan kan du drikke mere vand

8. Du skal have en god shampoo og balsam.

9. Du skal vaske dine makeuppensler en gang imellem.

10. Du skal beskytte dit hår mod varmen fra glattejernet.

I galleriet kan du se 6 makeup-fails, du skal undgå!

6makeup-failsduskalundgå

Det kan tydeligt ses, hvis du vælger en fundation, som har eksempelvis en mørkere tone end din egen hudfarve. Få derfor en ekspedient til at hjælpe dig med at finde en nuance, som matcher din egen hudfarve fuldstændig. Vil du gerne se lidt tanned ud, så brug en smule solpudder på kindbene.

Det er ikke særlig hot, når man kan se makeupovergangen mellem ansigtet og halsen. Hvis du har valgt en foundation i den rigtig farve, vil du nok ikke få de store problemer, men nogle gange kan man godt ane en lille forskel. Sørg derfor for at komme lidt foundation på halsen også, og blend den godt ind i huden, så overgangen forsvinder. Psst! Pas på kraven, hvis du har hvidt tøj!

Det kan gå helt galt, hvis man ikke har styr på, hvordan man skal påføre sin solpudder. Det er derfor vigtigt, at du lægger den de rigtige steder, (der hvor dine naturlige skygger falder i ansigtet) og aldrig kommer for meget på. Find en solpudderguide her.

Nogle piger har for vane at tegne hele øjet op, så de både har en streg øverst på øjenlåget og nederst i den våde kant af øjet. Hos enkelte kan det se flot og dramatisk ud, men sandheden er for det meste bare, at det er de færreste, der kan bære det – særligt i dagslys, da det hurtigt kan se en anelse ”hårdt” ud. Hvis du gerne vil have ekstra fokus på dine øjne, så nøjes med at lægge en streg på den øverste del af dit øje og læg en highlighter i øjenkrogen . Husk også at være meget omhyggelig med at lægge din streg eller eyeliner identisk på begge øjne. Er de ikke ens, kan dine øjne komme til at se lidt skæve ud.

Det ser ikke så godt ud, hvis dine vipper klister sammen, men det kan faktisk være ret svært at undgå, hvis din mascara er helt ny. Sørg derfor for at bruge en vippebørste uden mascarra på, så du kan skille dine vipper ad, hvis de samler sig i klumper. Husk, at gøre børsten ren i ny og næ!

Måske drømmer du om at få Kylie Jenners læber – og ja, man kan snyde sig til en del. Men pas på! For meget læbestift og læbeblyant kan give dig lidt af et klovnelook. I hverdagen fungerer en lipgloss bedst, og skal der farve på, så sørg for at duppe læberne i lidt papir, efter du har påført læbestiften, så dine læber ikke ser for malede ud.

 

 

MegetMere