Beskyt dine redskaber til dit hår
Beskyt dine redskaber til dit hår: Dit glattejern
1. Ledningen på dit glattejern er nem at ødelægge, hvis du snor den rundt om jernet – så lad lige være med det, ikke? Du risikerer nemlig, at den knækker.
2. Dine stylingprodukter er ikke gode for dit glattejern, da de sætter sig som en klistret hinde, så pas på med at bruge produkter i dit hår, inden du glatter - hvis produkterne altså ikke er beregnet til formålet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Det siger vel næsten sig selv, at dit glattejern ikke har godt af at få stød og slag i din kuffert eller taske – pak det fornuftigt ind, så det ikke får flere slag end højst nødvendigt, når du har det med på rejser.
Læs også: Sådan glatter du dit hår perfekt
Beskyt dine redskaber til dit hår: Din hårtørrer
1. Ligesom dit glattejern har din hårtørrer også en skrøbelig ledning, som nemt kan knække, hvis du snor den for meget. Det gælder både, når du bruger hårtørreren, og når du pakker den sammen.
2. Det kan være fristende at bruge din hårtørrer til liiige at tørre en våd kondisko eller lignende, men lad være – du kan næsten være sikker på, at det får din hårtørrer til at brænde sammen.
3. Der kan nemt sætte sig hår fast i din hårtørrers filter – og de skal ud! Tjek brugsanvisningen på din hårtørrer, så du gør det på den rigtige måde.
Læs også: Hemmelighederne fra frisørsalonen
Beskyt dine redskaber til dit hår: Din hårbørste
1. Din hårbørste kan hurtigt blive en beskidt og fyldt med hår – rens den for hår, hver gang du har brugt den, og vask den med en mild hårshampoo en gang om ugen.
2. Din hårbørste bliver fedtet og klistret af alle dine stylingprodukter, så væn dig til at bruge en særlig bred kam eller lignende, som du nemt kan vaske, hvis du skal rede dig, efter du har taget stylingprodukter i håret.
3. Hvor opbevarer du din børste? Får den lov til at flyde på gulvet, og ligger den side om side med dine nussede badesandaler i din sportstaske? Det er en god idé at lægge den i et særligt rum i din taske, så den ikke bliver fyldt med jord, fremmede menneskers hår og hvad der ellers kan ligge og flyde på et gulv eller under dine sko.
Tjek 20 uundværlige håridéer i galleriet her nedenfor!