Skønhed

10 tips til et smukt udseende

Af Cecilie Nees 11. april 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har samlet ti gode tips til, når du skal lægge en flot makeup og have styr på garnet. Tjek dem ud her og få et endnu smukkere udseende.

Har du heller ikke helt styr på, rougen skal lægges, eller kan du bare ikke få eyelineren til at se pæn ud? Her får du ti gode tips!

1. Rigtig rouge
Det kan være lidt svært at finde ud af, hvor du skal lægge din rouge. Tricket er at lægge den på kindbenet, med mindre du har et meget rundt ansigt, så kan du nemlig lægge den under kindbenet. Hvis du er ude efter et friskt, tøset look, kan du også lægge den på den del af dine kinder, der bliver rund, når du smiler.

Læs også:
Få de fineste kinder

2. Ansigtsmaske
Det er søndag, og selvfølgelig skal du forkæle dig selv og din hud med din yndlingsansigtsmaske. Husk altid at lade den sarte hud omkring øjnene slippe for ansigtsmasken.

Læs også:
Råd mod bumser

3. Et stort spejl
Det kan være en god idé at lægge makeup foran et forstørrende spejl, men husk for alt i verden, at det ikke er sådan, du ser ud! Der er ingen andre, der ser din hud sådan!

4. Øjenbryn
Skift mellem højre og venstre bryn, når du plukker dine bryn. På den måde sørger du for, at de ikke bliver asymmetriske.

5. Trætte øjne
Du kan få et friskere og klarere blik med en agurkeskive på hvert øjenlåg. Det skal være tynde skiver, så skær dem med en ostehøvl. Læg en skive på hvert øjenlåg, og læn dig tilbage og slap heeeeeelt af…

6. Eyeliner
Hvis du synes, det er lidt svært at styre din eyeliner, kan du i stedet for én lang streg lægge nogle små prikker langs vippekanten, som du efterfølgende forbinder.

Læs også:
Perfekte øjne

7. Hårkure hitter!
Brug en hårkur mindst en gang om ugen. Dit hår kan blive meget flottere, hvis du finder en, der passer til dit hår, så du for eksempel køber en til krøller, en til fint hår eller en til tørt hår.

Se videoen:
Læg en smuk øjenmakeup

8. Concealer + fugt
En concealer er et must og faktisk vigtigere end en foundation, med mindre du har meget at skjule. Hvis din hud er nogenlunde, kan du sagtens nøjes med at bruge en god creme og en concealer i en farve, der passer perfekt til din hud de steder, du har noget at skjule.

9. Rens din hud
Hver dag skal du rense din hud, fugte din hud og eventuelt bruge solcreme. Hver uge skal du skrubbe din hud og bruge en ansigtsmaske, der passer til din hudtype. Hvis du har råd til det, er det en god idé at få en ansigtsbehandling (eventuelt på en kosmetologskole) hver anden måned.

10. En ny frisure
Brug dagen på at øve dig på nogle nye frisurer, så du ikke altid bare har hestehale. Hvad med en fransk fletning, en høj ballerinaknold eller løst, krøllet hår? Måske finder du en frisure, der gør dig endnu smukkere, og som du kan bruge til juleaften.

Få flere tips til din frisure her.

Læs her, hvad du ALDRIG må gøre ved din hud: 

DetduALDRIGgøreveddinhud

En af hovedreglerne er aldrig at pille, kradse eller trykke dine hudorme eller bumser. Dine porer bliver kun større af det, og du kan også få røde ar på længere sigt! Samtidig kan der også hurtigt samle sig flere bakterier på din hud, når du bliver ved med at røre ved den. Brug i stedet for en god skrubbecreme, og rens din hud om aftenen, før du går i seng. 

Noget af det værste, du kan gøre mod din hud, er at indtage alkohol, da det udtørrer huden indefra. Alt vand samt de naturlige fedtstoffer, der findes i din hud, bliver simpelthen drænet ud! Rygning giver dårlig blodcirkulation, hvilket medfører en træt og grå hud. 

Det er skønt at mærke solens stråler i ansigtet – men det er og bliver bare ikke godt for huden! For meget solbadning kan nemlig give dårlig hud, pigmentpletter og på længere sigt dybe rynker! Brug derfor en god solcreme, eller tag en hat på, hvis du er meget udenfor.

 

Stress tærer både på energien og udstrålingen – og det kan ses i din hud! Over længere perioder med stress vil din hud tørre helt ud og blive meget tyndere. Prøv at geare ned, når du kan mærke, at du presser dig selv for hårdt.

 

For meget sukker kan skabe en form for betændelsestilstand i din krop, og det kan ses på din hud. Man må godt spise sukker (især når det er ens yndlingsslik) – bare ikke for meget! Så kan det nemlig, hos nogle mennesker, ses på huden.

Prøv om du kan få otte times søvn om natten, da det vil give dig en smuk hud! Din hud fornyer nemlig sig selv om natten, så det er supervigtigt, at den får den tid, som skal bruge på det. Rens din hud før du går i seng, og kom en god creme i ansigtet eller massér en let olie ind i huden. Det sætter gang i blodcirkulationen og giver dig en flot glød samt et friskt look næste dag!

 

 


 

Læs mere om

MegetMere