mode

Se billederne: Beyoncé ser farvestrålende ud i ny kollektion

Af Tanja Hartmann 3. februar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den amerikanske sangerinde Beyoncé er en sand powerkvinde. Hun har mange talenter - hun er nemlig både sanger, skuespiller og modedesigner. For tiden fylder designdelen meget, for Beyoncé har netop lanceret et helt nyt pink sportsæt.

Det nye sæt er en del af Beyoncés sports-tøjmærke, der går under navnet ”Ivy Park”. Mærket lavede hun tilbage i 2016, hvor hun opkaldte det efter sin datter, Blue Ivy. Sidenhen har mærket fået mange nye items til sig, senest med den nye kollektion ”Icy Park”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kollektionen har temaet 'is prinsesse', som bringer gaden til pisterne ved at blande street med skimode.

Nogle af de nye items fra ”Icy Park” er blandt andet et par hvidmønstrede pink leggings og en matchende crop top. Du kan se Beyoncé rocke det lyserøde look i nedstående Twitter-post fra ”Ivy Park”, som de lagde op lørdag d. 30. januar 2021.

Tøjmærke med en mening

Beyoncé har førhen udtalt, at der er et højere formål bag tøjmærket. Med kollektionen stræber hun nemlig efter at gøre op med traditionelle kropsstereotyper og vise, at alle kropstyper er flotte.

- Mit mål med Ivy Park er at flytte grænserne for sportstøj, så jeg kan støtte og inspirere kvinder til, at skønhed er mere en blot dit fysiske udseende, fortæller Beyonce til magasinet Dazed.

Læs også: TikTok: Her er de største modetrends fra den populære app

Derfor kan man få tøjet i flere størrelser, modeller og nu også farver. På den måde kan alle kvinder finde et sæt, de føler sig tilpasse i.

”Ivy Park” poster løbende teasere for deres tøj fra "Icy Park ”-kollektionen på Twitter. Her bruger de kendte ansigter til at vise tøjet frem. Kig med i galleriet herunder, hvor du kan se noget af det lækre nye sportstøj.

Beyoncéskollektion"IcyPark"

Hailey Bieber i "Icy Park"
Foto: @WeAreIvyPark
Gucci Mane i "Icy Park"
Foto: @WeAreIvyPark
Kaash Paige i "Icy Park"
Foto: @WeAreIvyPark

Læs mere om

MestLæste