Interview med vores forsidemodel Maja
Maja er 15 år og model hos Basic CPH. Vi har haft en lille sludder med hende om mode og skønhed. Og så har vi spurgt hende om, hvordan det er at være model. Her kan du lære hende bedre at kende og måske blive inspireret til et nyt køb.
Læs også: Lær at gå i høje hæle.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Beskriv din stil med tre ord
- Afslappet, speciel og stilet. Jeg sørger altid for at have noget på, som fanger øjet. Hvis jeg har en sort, kedelig bluse på en dag, kan en fed halskæde eller et lidt større armbånd virkelig gøre underværker.
Hvis du skulle bytte klædeskab med en kendt, hvem skulle det så være?
- Helt klart Vanessa Hudgens. Jeg elsker hendes stil. Den er både rocket, feminin og meget afslappet.
Hvad er dit yndlings beauty-produkt?
- I adventsgave gav mine forældre mig en opkvikker til øjnene. Den virker helt vildt godt og hjælper altid mine trætte øjne om morgenen til at vågne lidt op. Den hedder RUSH Eye Care, og den kan virkelig anbefales.
Læs også: Mode: Ti tendenser du skal satse på.
Hvad skal dit næste køb være?
- Jeg byttede et Pandora-vedhæng med en slange som motiv, som jeg fik i julegave, da jeg havde det i forvejen. Og mit næste køb skal helt klart være et andet vedhæng. Jeg elsker Pandora. Deres smykker giver rigtig god mulighed for at være kreativ og skabe sit eget smykke med deres hjælp til inspiration.
Har du noget, du altid gør, inden du møder på arbejde som model?
- Ja. Aftenen før går jeg i bad, fjerner neglelaksrester og vælger et sæt tøj, som jeg føler mig hjemme i, men hvor jeg stadig ser klar og frisk ud. Jeg går altid tidligt i seng, så jeg er frisk og udhvilet. I det hele taget sørger jeg for, at jeg er frisk til en hård dag med udfordringer.
Læs også: Miniguide til netshopping.
Hvad siger dine veninder til, du er på forsiden af Vi Unge?
- Jeg tror, de synes, det er meget sjovt. De har sagt, at de synes, det er vildt mærkeligt, at jeg er over det hele. De synes, det er fedt, og de er glade på mine vegne.
Hvad er det sjoveste ved at være model hos Vi Unge?
- Det var helt vildt sjovt at være derinde. Nu kender jeg jo Leela, Ulla og Bo lidt i forvejen fra en modeserie, vi lavede i maj, men de er så søde, og når man er derinde, føler man sig bare så velkommen.
Hvordan blev du model?
- Jeg havde længe ledt efter et sted, hvor jeg kunne blive model, og da jeg så min ven, Daniel, var blevet model for Basic Cph, gik jeg ind på deres hjemmeside og sendte nogle billeder ind. De sendte en mail tilbage om, at de gerne ville se mig inde på bureauet. Da jeg kom derind, fik jeg taget nogle billeder til hjemmesiden, og de blev lagt op.
Læs også: Stjernernes bedste modetips.