mode

Genbrug er guld: 4 tips til at blive mere (klima)trendy

Af Anna Løwe 15. maj 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Genbrug hitter som aldrig før, og du har helt sikkert allerede et genbrugs-item derhjemme – måske har du arvet noget eller indrettet dit værelse med gamle møbler. Her får du 4 tips til genbrug!

#1 SPICE GARDEROBEN OP

I genbrugsbutikker kan du både finde nyt og gammelt tøj, og det er der rigtig mange fordele ved: Mange af de materialer, der storhittede i 70’erne, 80’erne og 90’erne, som for eksempel fløjl og ruskind, fylder nemlig meget i genbrugsbutikkerne – og er altså meget billigere end i almindelige butikker! Både fløjl og ruskind er blevet super moderne igen, så det er jo vildt fedt, at man kan få et unikt stykke tøj for nærmest ingen penge i det materiale. Den helt store genbrugsvinder er nok denim, som bare aldrig går af mode! Du kan for eksempel finde Levi’s og Wrangler-jeans og bruge dem med alle dine basic T-shirts eller en fed strik.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Genbrugsguide i Vi Unge

#2 GÅ EFTER ITEMS, DER ALDRIG FEJLER

Kender du det dér med at have det perfekte outfit, og så er der alligevel et eller andet, der stadig mangler? Det kan genbrug ofte hjælpe med! Hvis du går efter noget, der er unikt og aldrig går af mode, så kan det måske være lige det, dit outfit manglede. Her skal du kigge efter smykker, tasker og hatte eller huer. Med et stort smykke kan du lynhurtigt gøre et basis outfit mere festligt, mens en hat kan gøre dit look mere fransk. Og hvem vil ikke gerne være pariser-chic?!

#3 TAG PÅ LOPPEMARKED

På loppemarkeder finder du ALT, og de er ofte meget billigere end genbrugsbutikker – fordi det er private, der sælger ud af garderober, så her kan du altså virkelig øve dig i at prutte om prisen. Husk at dukke op i god tid, for de bedste ting har det med at blive hurtigt solgt – og der kan altså også dukke viiirkelig mange mennesker op, der leder efter det samme som dig. Sørg også for at tage noget praktisk tøj på, så du lynhurtigt kan prøve tøjet uden at skulle tage alt dit eget af først.

Læs også: Loppemarked, ja tak!

#4 SÆLG, BYT, KØB

Hele genbrugsbølgen er også rigtig klimavenlig – og det er jo også et hit! Og så er det fedt, at der ikke er nogle grænser – man kan både sælge sine egne ting, for eksempel på DBA eller Tradono, man kan arrangere bytte-tøj-dag med sine veninder (hyggeligt, ikke?) og finde sit drømmekøb meeeget billigere. Det kræver, at man holder godt øje og er tålmodig – men det kan der altså også komme virkelig mange gode (og flotte!) ting ud af.

MestLæste