1. Din hud vil elske dig for at give den en tiltrængt pause fra concealer, foundation og pudder. Helt rene porer, ja tak!

2. Hvis du tegner dine bryn op og tager mascara på hver eneste morgen og først renser det af, lige inden du går i seng om aftenen, er det ikke længe, du ser dig selv i en helt naturlig udgave. En makeupfri dag giver dig chancen for at vænne dig til at se dig selv uden makeup.

Læs mere: Renser du dit ansigt forkert?

3. De 10 minutter, du sparer på at skulle lægge makeup, kan du jo bruge på at pleje dig selv og din hud med en lækker ansigtsmaske eller ansigtsolie.

4. Det øser ned udenfor! Men du er da ligeglad – når du ikke har makeup på, er der ikke noget, der kan splatte ud, og et rent ansigt er klart mere lækkert end ét, der er tværet ind i mascara og eyeliner.

Læs også: Få din makeup til at holde længere

5. Når du har makeupfri dage, får dit smukke hår og dit seje outfit endnu mere opmærksomhed – smart, hvis du vil være sikker på, at andre lægger mærke til din nye frisure og dit nye tøj.

6. Fest på lørdag? Så kør den naturlige stil fredag – på den måde vil dine venner kunne se en endnu større forskel på, hvor meget du har gjort ud af dig selv til festen.

7. ”Hvor er du smuk!” Komplimenter føles bare SÅ meget nicere, når du får dem på makeupfri dage!

Stjernerne har heller ikke makeup på altid! Se dem uden makeup i det her galleri: 

10 stjerner uden makeup