Vil du også gerne have smukt, sundt og velplejet hår? Det er faktisk ikke så umuligt at få sundt hår, som du måske tror. Her får du ti tips til dit hår!

Læs også: 11 nemme frisurer til langt hår.

1. Vask hår et par gange om ugen
Det er en fejl, hvis du tror, at dit hår bliver sundt af at være nyvasket hver dag. Dit hår bliver hurtigt tørt, hvis du vasker det for ofte, så prøv at begrænse det til et par gange om ugen. Hvis dit hår hurtigt bliver fedtet, så prøv en tørshampoo eller at vaske dit hår en gang mere om ugen.

2. Bliv klippet regelmæssigt
Selv om du drømmer om langt hår, så er vejen frem ikke bare at lade det gro. Sørg for at få det klippet regelmæssigt, så du ikke ender med slidte, spaltede spidser. En god regel er at blive klippet hver tredje måned.

3. Prøv en ny shampoo og balsam
Dit hår vænner sig til den shampoo og balsam, du bruger, så sørg for at skifte produkterne ud engang imellem.

Læs også: Beyoncés bedste skønhedstricks.

4. Tør dit hår forsigtigt
Dup forsigtigt dit hår med håndklædet, når du skal tørre det, i stedet for at gnubbe det med håndklædet. Ellers risikerer du, at håret knækker.

5. En god hårkur
Elsker du ikke også bare at blive forkælet? Det gør dit hår også, så husk at give det en god hårkur et par gange om måneden. Du kan spørge din frisør, hvilken hårkur der passer til din hårtype. Hvis dit hår er meget tørt, kan du også bruge lidt hårolie - men ikke ret meget, for så virker dit hår hurtigt fedtet.

6. Lad være med at eksperimentere
Har du fået lavet lyse striber, fået det farvet mørkt og så igen lysnet det? Det slider altså på håret, og derfor skal du holde igen med at eksperimentere med farverne. Hvis du endelig vil have farvet dit hår, så få en frisør til det.

Læs også: Stjernernes vilde frisurer.

7. Fingrene væk!
Lad være med konstant at køre dine fingre igennem dit hår eller at redde det hele tiden. Det bliver hurtigere fedtet, hvis du lader dine fingre glide igennem håret, og redder du det for ofte, så kan håret knække.

8. Glattejern og hårtørre
Dit hår ser superflot ud, når du lige har glattet det, men det kommer det ikke til, hvis du bruger det hver dag. Sørg for at have nogle dage, hvor dit hår lufttørrer, og brug varmebeskyttende produkt, inden du glatter eller føntørrer det.

Pas på solen
Solen slider på dit hår, så brug stylingprodukter med solfaktor i eller beskyt det med en hat eller kasket, når du er i solen.

10. Og så er der kosten
Jep, den er god nok. Sund kost og de rigtige vitaminer er altså noget, der kan ses på dit hår. B-vitaminer styrker dit hår og dine negle, og ellers er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret.

Læs også: Hvilken frisure klæder din ansigtsform?