Skønhed

Hjælp, jeg har skæl!

Af Cecilie Rosfort-Nees 18. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du skæl, og vil du gerne have hjælp til at slippe af med det? Læs med her og sig farvel til skællen.

Skæl er døde hudceller, og disse hudceller samler sig sammen og ligner flager. De kan optræde som fedtede skæl eller meget tørre skæl. Nogle gange kan det være så generende, at hovedbunden klør og er rød.

Årsagen til skæl kan være alt fra for hyppig hårvask til hormonelle påvirkninger. Nogle mennesker har også tendens til tør hovedbund, som kan give skæl-lignende drys på skuldrene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Guide: Sådan får du fyldigt hår.

Hvad kan du gøre?
Prøv i første omgang at købe en god skælshampoo, og brug den i cirka tre måneder. Hvis det ikke hjælper, kan det dreje sig om såkaldt skæleksem, som er en almindelig hudlidelse. Hvis skælshampooen ikke har hjulpet efter de tre måneder, eller hvis du har rødme i hovedbunden, kan du kontakte din egen læge, som kan give dig en recept på en speciel shampoo mod skæleksem.

Undlad eventuelt at vaske håret hver dag, da det kan irritere hovedbunden. Du kan også forsøge dig med at massere olivenolie i hårbunden, lade det sidde i fem minutter og så vaske det ud med din skælshampo. Dette kan du gøre et par gange om ugen.

Guide: Pas på dit hår.

Tjek galleriet for geniale måder at bruge hårnåle!

10genialemåderatbrugehårnåle

Hvordan vender du dine hårnåle? Hvis du vender dem med den rillede del opad, så har du vendt dem forkert hele dit liv! Den rillede del skal nemlig vende ned, for at den kan sidde så godt fast i håret som muligt.
Lav den flotteste halve opsætning ved at tviste hårnålen, før du fæstner den.
Skjul elastikken i din hestehale ved at sno en tot hår om den og fæstne med en hårnål.
Skal du have falske øjenvipper på, kan du fordele limen med spidsen af en hårnål.
Lav smuk polkaprikket nailart med en hårnål dyppet i neglelak.
Når du spiser kirsebær om sommeren, kan du bruge en (ren) hårnål til at fjerne stenene! Stik den u-formede del ned i toppen af kirsebærret, få fat om stenen, og vrik den ud. Nemt!
Er din lynlås knækket? Brug en hårnål til at trække den på plads.
Mangler du en clips til din bunke af noter? Brug en hårnål!
Skjul hårnåle ved at sno håret og fæstne hårnålen under snoningen.
Mister du også altid dine hårnåle? Put dem i en tom TicTac-æske, så ved du altid, hvor du har dem.

MestLæste