Skønhed

Guide: Sådan får du fyldigt hår

Af Line Sølvhøj Jensen 8. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du træt af kedeligt hår, der hurtigt klasker sammen? Og drømmer du om at få fyldigere hår? Se her, hvordan du slipper af med dit kedelige garn.

Det er ikke os alle sammen, der er født med en ordentlig manke ovenpå hovedet, men der er heldigvis hjælp at hente. Det behøver nemlig ikke at være så svært at få smukt og fyldigt hår.

Når du skal vaske dit hår…
Det er vigtigt, at du bruger en god shampoo, der giver dit hår masser af fylde. Hvis du bruger balsam, så husk, at du kun skal bruge det i spidserne. Dit hår kommer hurtigt til at falde sammen, hvis du bruger det i hele håret.

Læs også: Pas på dit hår.

Når du skal tørre dit hår…
Når du er færdig i badet, så slyng et håndklæde om håret og dup dit hår med det. Du tror måske, at du skal gnide det godt igennem med håndklædet, så det bliver tørt, men det er helt forkert. Du skal nøjes med at duppe håret lidt med håndklædet.

Når du skal redde dit hår, så lad være med at rive hårbørsten igennem håret, for det kan hurtigt skade og knække dine hår. Start med at redde spidserne, og efterhånden som du får redt spidserne ud, kan du fortsætte med resten af håret.

Inden du tørrer dit hår, så put et varmebeskyttende produkt i dit hår. Vend hovedet nedad, når du tørrer håret, og start med at blæse håret ved hårbunden tørt. Når du føntørrer resten af håret, skal du føntørre det fra hovedbunden og ud.

Sådan får du det til at sidde…
Når du har føntørret håret helt tørt, sprayer du lidt hårlak i håret for at få det til at sidde. Hvis du vil give håret endnu mere fylde, kan du toupere håret indenunder og spray med lidt hårlak.

Få tips til en flot frisure her.

MegetMere