Skønhed

20 hårtips du SKAL kende

Af Stine Kærsgaard, Cecilie Rosfort-Nees 6. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne have dit hår til at se så lækkert ud som muligt? Så læs med her!

Håret og frisuren betyder meget for de fleste piger – det er nærmest en del af vores identitet! Derfor er det også vigtigt, at vi plejer det godt, og kender de gode tips til, hvordan det kan komme til at se superlækkert ud.

Læs også: Undgå tørt og elektrisk hår

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi Unges skønhedsredaktør, Cecilie, giver dig her tyve hårtips, som er gode at kende:

  1. Nøjes med at vaske dit hår hver anden dag eller endnu sjældnere, hvis dit hår ikke fedter.
  2. Hvis du har krøller, kan du med fordel lade være med at rede dit hår, inden du styler det om morgenen. Når du reder det, reder du nemlig dine krøller ud.
  3. En klipning hos frisøren kan gøre underværker - dit hår bliver både sundere og nemmere at sætte!
  4. Du skal ikke finde dig i skæl eller tør og irriteret hovedbund - der er nemlig hjælp at hente! Tal med din frisør eller din læge om problemet.
  5. Lad være med at føntørre, glatte og krølle dit hår for tit. Det slider nemlig meget på håret. Lad for eksempel dit hår få fred hver søndag.
  6. Vælg et stylingprodukt med SPF, som du kan bruge om sommeren
  7. Et lille spray parfume i håret er et godt alternativ til parfume på kroppen.
  8. Brug en god hårkur en gang om ugen.
  9. En vitaminpille hver dag er vigtig for dit hårs sundhed.
  10. Sæt ALDRIG dit hår op, når det er vådt. Det slider på dit hår og får det til at lugte nærmest muggent.
  11. Varier, hvor på hovedet du sætter din hestehale, så du ikke slider på håret samme sted hver dag.
  12. Hårpynt behøver ikke være dyrt for at være fint - Glitter og H&M har rigtig fine ting til ingen penge.
  13. Jo mere du piller ved dit hår i løbet af dagen, jo mere fedtet bliver det - så fingrene væk!
  14. En toupering helt nede ved hovedbunden løfter dit hår og får det til at se mere fyldigt ud.
  15. Vask din hårbørste en gang imellem med lidt hårshampoo.
  16. Nøjes med at bruge balsam i spidserne. Hvis du bruger det i hele håret, klasker dit hår.
  17. Frisk din frisure op på ingen tid ved at spraye lidt hårspray eller tørshampoo i det og ryste det.
  18. Hvis du vil føntørre dit hår helt glat, skal du ikke stoppe, før dit hår er helt tørt - ellers kommer krøllerne snigende efter kort tid!
  19. Føntør ikke dit hår, mens det er sjaskvådt, men vent, til det næsten er tørt. Resultatet bliver det samme, og du skåner dit hår.
  20. Et flot hårbånd kan forvandle en rigtig dårlig hårdag til en god hårdag.

Læs også: Test: Hvor meget ved du om dit hår?

Se her, hvilke fire MEGA-fails du laver, når du redder dit hår:

4failsdulaver,nårduredderhår

Når håret er vådt, er det meget mere skrøbeligt og nemmere at ødelægge, end når det er tørt. Derfor må du endelig ikke redde det med en almindelig børste, når det er vådt! Investér i stedet i en børste, der er specielt beregnet til at bruge i vådt hår, eller børst dit hår, inden du går i bad.
De fleste redder håret fra rod til spids, men det er præcis sådan, der opstår grimme knuder og knækkede hår! Red i stedet spidserne først, og arbejd dig så opad efterhånden, som du får redt knuderne ud.
De fleste har så travlt med at bekymre sig om slidte spidser, at de helt glemmer deres hovedbund. Men sundt hår betyder altså ikke kun sunde spidser. Det er trods alt hårbunden, der producerer håret, så den skal også være i tiptop-form! Børst og massér din hovedbund jævnligt, så der kommer gang i blodstrømningen til hårsækkene, der stimulerer hårvæksten og giver fyldigere hår.
De fleste bruger en helt tilfældig børste, uden at tænke på at forskellige børster er beregnet til forskellige hårtyper. Se her, hvilken børste der passer til dit hår. Vildsvinebørster: Bedst til tørt og kruset hår. Paddelbørster: Bedst til langt hår. Runde børster: Bedst til fladt hår, der trænger til ekstra fylde. Naturbørster i træ: Bedst til tyndt hår, der let bliver elektrisk.

MestLæste