Skønhed

Den ultimative øjenskygge-guide

Af Stine Kærsgaard 27. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er så mange og lidt uoverskuelige steps i det at lægge den perfekte øjenskygge.

Det er virkelig ikke nogen nem opgave at lægge en flot øjenskygge. Selv om der ligger et utal af tutorials på nettet, så kan det altså godt være lidt svært at følge med.

Så derfor har vi skrevet en udførlig guide, som forhåbentlig kan hjælpe dig!

Læs også: Få bryn som stjernerne

Here we go! Under billedet bliver det beskrevet, hvad du skal gøre hvert sted ved øjet.

Foto: Goodhousekeeping.com

Brow Bone/brynstykket

For at løfte dit øje, så skal du påføre en mat eller let glimrende lys farve lige under dit bryn.

Crease/øjebuen

På stykket, som bliver gemt væk, når du åbner dit øje, skal du påføre en mørkere nuance. Det vil indramme og give dit øje dimension. Eksperimenter lidt med, hvor skyggen ligger flottest på dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lid/øjenlåget

På øjenlåget skal du lægge grundfarven. Det er vigtigt, at den bliver blended godt ind med den mørke skygge, som du har lagt ved øjenbuen.

Upper lashline/øverste vipper

For at gøre dit øje større kan du lige over dine øverste vipper lægge en fast streg, som du blender lidt ud, eller en våd streg for et mere intenst look. På dine vipper påføres mascara. Gå efter en, som skiller vipperne godt ad og kun tilfører lidt ad gangen.

Læs også: Sådan fikser du dit makeup-fail

Outer V/ydresiden af øjet

Helt yderst ved øjet kommer der ofte et V frem, som vist på billedet. For en lidt blødere effekt kan du forsigtigt blende V’et ud til et C.

Waterline/den våde linje

Hvis du gerne vil have et ”smokey look” kan du bruge en mørk eyeliner i den våde kant af øjet. Hvis du synes, det ser lidt dramatisk ud, så kan du med fordel lægge en lys eyeliner i kanten. Det vil få dit øje til at syne større og mere vågent.

Lower lashline/ved de underste vipper

Du kan under de underste vipper også forsigtigt duppe lidt øjenskygge for at definere øjet. Men pas på ikke at komme for meget på.

Tearduc/tårekanalen

I tårekanalen ved den inderste del af dit øje kan du duppe den lyse øjenskygge, som du brugte oppe under brynet. Det vil åbne dit øje op.

(Guiden er skrevet med inspiration fra sitet Goodhousekeeping.com)

Her i galleriet er 10 mascaratips, der gør en forskel:

10mascaratipsdergørenforskel

Hvis du vil have dine vipper til at bukke ekstra meget, så start med at bruge en vippebukker. Dine vipper får den fineste bue.
Læg et tyndt lag løs pudder hen over øjnene. Det kan både gøre dine vipper tykkere og få dem til at virke længere, når du har lagt mascaraen på.
Put mascara på de nederste vipper først!
Bagefter skal du lægge mascara på de øverste vipper. Lav en zigzag-bevægelse, når du påfører mascaraen, for så undgår du, at vipperne klistrer sammen, og på den måde får du mest muligt mascara på vipperne.
Læg eventuelt endnu et ekstra lag mascara, når det første lag er tørt, men vær lidt forsigtig, og læg ikke for mange lag - det kan få dine vipper til at klumpe sammen!
Brug en lille ren mascarabørste til at skille vipperne med, hvis du har fået for meget mascara på. (gør det gerne, før mascaraen tørrer helt).
Læg lidt pudder under dine nederste vipper, inden du tager mascara på for at undgå mascarapletter under øjnene. Fjern også de resterende sorte pletter med en vatpind.
Nogle makeupartister lægger først en mascara, der giver længde, og så én, der giver fylde. Prøv dig lidt frem og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Sørg for at få mascaraen helt ned til rødderne. Når mascaraen ligger tæt på rødderne, ser dine vipper superlange ud.
Red dine bryn med en ren mascarabørste, når du er færdig med mascaraen.

MestLæste