Det sker

Frederikke: Min klasse synes, jeg er sej

Af Kristine Bjørkman 13. maj 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I sidste uge var der finaleshoot med de tre Covergirl-finalister. Her fik vi en snak med Frederikke om Covergirl, skolen og fritidsinteresser.

Kan du fortælle noget sjovt om din familie?
- Min søster og jeg har fødselsdag samme dag. Jeg blev født på hendes 10 års fødselsdag.

Læs også: Covergirl 2011: De tre Covergirl-finalister

Hvordan er du i skolen?
- Jeg er ambitiøs, men også social. Jeg er ret glad for min klasse, den er rigtig god, for vi snakker alle sammen sammen.

Hvad laver du i din fritid?
- Jeg går til tennis og har gjort det sådan on and off i fem år. Min søster var rigtig god til tennis, så jeg ville også prøve det. Jeg har også et fritidsjob på min skole, hvor jeg binder de nye skolebøger ind.

Ved du, hvad du vil være, når du bliver "voksen"?
- Jeg vil måske være journalist.

Hvor var du, da du fik nyheden om, at du var gået videre til finalen? [faktaBox]
- Jeg var i skole, da jeg fik opkaldet. Jeg blev meget glad og overrasket, og min klasse kunne jo høre med, de synes, at jeg er sej og de er glade på mine vegne.

Hvordan reagerede dine forældre på nyheden?
- Mine forældre synes, at det er flot, at jeg er kommet så langt.

Hvad synes du om din Covergirl-styling?
- Jeg synes, at min styling er rigtig flot, og jeg har fået nogle gode tips.

Hvad er dit bedste skønhedstip?
- Drik masser af vand og vær dig selv.

Læs også: Mød Covergirl-finalisten Natazja

MegetMere