Mit liv

Sådan får du mere energi i skolen

Af Line Sølvhøj Jensen 3. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vidste du, at træning og den rigtige kost kan gøre dig bedre i skolen? Vil du vide hvordan, så læs med her.

Vil du gerne gøre en ekstra indsats i skolen og imponere din lære de sidste måneder inden sommerferien? Så gælder det selvfølgelig om at lave dine lektier og være aktiv i timerne, så læren kan se, at du virkelig anstrenger dig.

Men det kræver energi at være på, og du bliver sikkert træt af at koncentrere dig ekstra meget i skolen og med lektierne, når du kommer hjem fra skole. Så er det heldigt, at der faktisk er hjælp at hende. Hvis du spiser rigtigt og dyrker motion, så er der nemlig masser af energi at hente, som du kan bruge på skolen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Tips og gode råd til eksamen.

Den rigtige kost
Snupper du også en chokoladebar eller en cola sidst på eftermiddagen, fordi du er træt? Det er helt forkert at tro, at du får energi af at give din krop et sukkerboost. Undersøgelser viser nemlig det modsatte - at kroppen får et chok af sukkeret, så du bliver frisk et kort øjeblik, men derefter går du helt kold.

Her er tre tips til at få mere energi:

1. Spis en god portion morgenmad hver dag, som mætter. Det kan for eksempel være havregryn, rugbrød eller mysli.

2. Du føler dig måske ikke sulten i løbet af dagen, men det er super vigtigt, at du hele tiden giver din mave og krop energi. Derfor skal du huske at spise frokost og et par mellemmåltider i løbet af dagen. Hvis du først når at blive sulten, inden du spiser noget, så er der både risiko for, at du spiser mere og at du vælger de usunde sager. Brød, frugt, grøntsager og fiskepålæg er supergodt og sundt i madpakken.

3. Vand, vand og atter vand! Hvis ikke du giver din krop væske, så bliver du træt og mangler energi. Hav en flaske vand med i skole og beslut dig for, at du skal drikke vandet inden frokost og igen en flaske, inden du har fri.

Læs også: Sådan bliver du klar til eksamen.

Den rigtige træning
Du synes måske, at det lyder underligt, at du får energi af at træne, for efter en times træning er kroppen helt færdig. Men på længere sigt er der masser af energi at hente. Du bliver nemlig mere frisk, sover bedre om natten og dit immunforsvar bliver stærkere, når du dyrker motion.

Her er tre måder til nemt at få mere motion:

1. Har du idræt sidst på dagen i skolen, så spørg din lærer, om du og dine veninder må blive lidt længere tid i hallen, så I kan dyrke mere motion. Det er lettere at dyrke motion, når du alligevel er i hallen, og din idrætslærer vil helt sikkert være med på ideen.

2. Spar pengene på buskortet og snup cyklen i skolen. Betaler dine forældre dit buskort, så forslå dem, at du får pengene til at shoppe for, og til gengæld lover du dem at være aktiv og cykle hver dag. Det kan de da ikke sige nej til.

3. Find en sportsgren som både du og din veninde kan dyrke. Du føler dig meget mere motiveret, når du ikke er alene om at skulle af sted, og så er det bare hyggeligere at dyrke motion, når man har yndlingsveninden med.

Læs også: Spark dig selv i gang.

MestLæste