Mit liv

Må du ingenting for dine forældre?

Af Julie Lund Mikkelsen 24. april 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du må bare INGENting – og dine veninder må altid meget mere end dig! Kender du følelsen? Men hvis du vil have lov til mere, ja, så er der faktisk noget, du kan gøre …

Du vil med til en fest

Don’t:

Lad være med at flippe totalt ud og lave den største scene, fordi de siger nej til, at du må tage til fest. Hvis du stormer væk og smækker med døren, tænker de bare, at deres beslutning om at sige nej var helt rigtig …Do:Prøv at sætte dig i deres sted – hvorfor er det, de siger nej? Hvad er de bange for? Snak med dem om, hvor I skal hen, hvem der kommer, hvad der skal foregå og så videre, så de kan blive helt trygge ved, at du tager med. I virkeligheden siger de jo nej, fordi de gerne vil passe på dig.

Du vil sove sammen med din nye kæreste

Don’t:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du må aldrig lyve, hvis du vil have dine forældres tillid! Hvis de har sagt nej til, at I må sove sammen, så lad være med at gå imod dem og stikke dem en løgn om, at du skal sove hos din veninde for så i stedet at tage hjem til kæresten.Do:Introducér dine forældre for din nye kæreste. Hvis de kan få lov til at lære ham ordentligt at kende og tale med ham, vil de helt sikkert varme op over for idéen om, at han må overnatte på dit værelse. Læs også: Bliv ven med din kærestes venner

Du vil have flere lommepenge

Don’t:

Hvis du ønsker at få lidt flere penge på lommepenge-kontoen, så skal du lade være med at bruge alle de penge, du plejer at få, på ingen tid. Altså, hvis du har fået dine lommepenge mandag morgen, så skal du ikke bede om flere mandag eftermiddag …Do:Første skridt til flere lommepenge er at overbevise dine forældre om, at du er ansvarlig med dine penge. Vis dem, at du kan spare op og ikke bare bruger hver en krone på nul komma fem. Du kan også spørge, om du måske kan hjælpe mere til derhjemme og få lidt ekstra fordin indsats.

Du vil på efterskole eller sprogrejse

Don’tRegner du med, at du skal have et helt år, hvor du bare dovner den og fester med dine venner på efterskolen eller sprogrejsen? Så er der rigtig gode chancer for, at dine forældre kan lure dine intentioner – og at du får et stort, fedt NEJ.Do:Da Emma Stone drømte om at flytte til Hollywood og blive skuespiller, lavede hun en PowerPoint, som hun præsenterede for sine forældre, så de kunne mærke, hvor meget hun brændte for det. Kopiér hendes trick, og sørg for at vise dine forældre, hvor vigtigt det er for dig at komme af sted – og forklar præcis hvorfor!

Du vil være længere ude om aftenen

Don’t:

Dine forældre har sagt, at du SKAL være hjemme klokken 21 – men det er du da totalt ligeglad med, så først klokken 22.30 triller du ind ad hoveddøren. Tror du, det giver dem lyst til at lade dig være længere ude en anden gang? Nej, vel?!

Do:

Det er vigtigt for dine forældre, at de ved, hvor du er hvornår, og at du er i gode hænder. Aftal med dine forældre, at de kan hente dig på et bestemt tidspunkt, eller at en af din venindes forældre kan hente jer sammen. Og sørg så for at overholde tiden!

Du vil drikke alkohol

Don’t:

Hvis dine forældre ikke synes, du er gammel nok til at drikke endnu, så er det en rigtig dårlig idé at starte din »alkohol-karriere« med at drikke dig megafuld og kaste op ud over det hele. Så får de jo egentlig bare ret i deres bekymring …Do:Hvis du gerne vil prøve at drikke, så foreslå dine forældre, at du kan drikke en øl eller en cider, mens I er sammen derhjemme. Det er trygt både for dem og for dig at have din første oplevelse med alkohol på den måde. Læs også: Det gør alkohol ved din krop

Du vil gerne til koncert

Don’t:

»I er verdens dårligste forældre – hvorfor fatter I ikke, hvor vigtig Shawn Mendes er?! Jeg hader jer!!!« Tja, efter den omgang kan du vist kysse håbet om koncertbilletter til dine yndlingstvillinger farvel. Hvis du vil have din vilje, så tal pænt!Do:Det kan være en god idé at tale lidt til deres følelser. Mind dem om, at de også var unge og havde idoler engang – mon ikke de kan huske følelsen af at være til deres første koncert? Og læg så vægt på, at du gerne selv vil spare op til din billet.

Du vil på venindeferie

Don’t:

Du ville gerne have været på ferie med din veninde, men dine forældre sagde nej, og derfor sidder du nu på familierejsen og er møgsur på alt og alle. Nok ikke sådan du skal opføre dig, hvis du vil have lov en anden gang …Do:Tag dine forældre med på råd hele vejen igennem, mens I planlægger jeres venindeferie. De skal vide hvor, hvornår, hvordan og så videre. Og aftal så, at du sender en sms hver morgen og hver aften gennem hele ferien.

MestLæste