Du er endelig kommet tæt på ham den søde, men hvordan kysser man en fyr, som man er vild med? Måske er det første gang, du skal kysse, så derfor har du brug for de bedste kyssetips - dem får du her!

Læs også: Sådan får du dit første kys
 

Op til kysset

Inden I kysser, er det godt at have styr på, hvordan du lægger op til kysset - så bliver det nemlig endnu bedre!

* Slap af, og prøv at nyde øjeblikket. Et anspændt kys kan godt blive en lille smule akavet.
* Fugt læberne, så de bliver super kysseklare og ser indbydende ud.
* Læn dig langsomt ind mod ham med hovedet lidt på skrå.
* Hold øjenkontakt med ham, indtil du når hans læber, så bliver kysset mere intenst. Når først I kysser, må du gerne lukke øjnene.
* Du kan også kigge på hans læber for at signalere, at du gerne vil kysse.

Læs også: 20 kysse-regler
 

Mens I kysser

Og hvordan kysser du ham så? Følg de her tips:

* Slap af i læberne og hav dem en lille smule adskilt
* Start hellere ud forsigtigt og blidt i stedet for at trykke dine læber hårdt mod hans.
* I begyndelsen er det fint med et par små, almindelige kys på læberne, og hvis du gerne vil tungekysse, kan du derefter begynde at åbne munden lige så forsigtigt.
* Hvis han også åbner sin mund, kan du prøve at lade din tungespids røre ved hans.
* Lad tungen glide rundt i små cirkler. Du kan skifte lidt mellem at gøre det langsomt og lidt hurtigere.
* Nus ham i nakken, eller lad dine fingre glide gennem hans hår.
* Drej hovedet ind imellem for at skabe variation.

Læs også: Sådan føles det første kys

 

Do's og don'ts når du kysser

Do:
* Grin af det, hvis I kommer til at bumpe hovederne eller tænderne sammen. Det sker tit!
* Hold pauser, når du skal synke spyt eller trække vejret bedre - du kan eventuelt give ham små tantekys imens.
* Luk resten af verden ude, og fokusér på din fyr. I det øjeblik hvor I kysser, er alt andet lige meget.

Don't:
* Selv om du er nervøs, så prøv at gå langsomt frem. Du skal ikke skynde dig!
* Stik ikke tungen for langt ind i hans mund, for det kan godt blive ubehageligt.
* Snak ikke for meget, det kan nemlig ødelægge stemningen lidt.